Han har gjort det igen, tænkte jeg her forleden. Det var da jeg hørte Lars H.U.G’s nye sang “10 minutters stilhed”.
Jeg har fulgt ham gennem årene lige fra jeg var ung og hørte ham i Kliche. Senere da han gik solo. Han har vist ikke lavet noget nyt på dansk i 15 år. Men nu han tilbage igen og lige så god som altid.
Med strofer som:
Et jordskælv kunne vægge os og bringe os til live igen!
Du står på egne ben nu!
Rejse med sjælen!
Det bliver din skønneste tid!
Giv hvad du har, verden kalder på dig nu!
Teksten minder mig om, hvordan man har det, når man er kommet igennem og ud af “stress tunnelen”.
På det tidspunkt står man på egne ben og vil virkelig gerne have sjælen med i det man laver. Jeg har personligt ønsket, at det bliver min skønnest tid, jeg nu skal leve. At jeg vælger ud fra hjertet.
Jeg ser nu også positivt tilbage på min stressperiode. Der skulle et “jordskælv” til, at få mig til at vågne op, overfor mig selv og mine grænser.
Måske du har det på samme måde?
Min opfordring er også til alle, der er kommet igennem. “Giv hvad du har, verden kalder på dig”. Du har fået en masse erfaring og derfor har verden brug for dig.