For tiden kan man finde friske og modne slåen i den vilde natur. Kik f.eks efter den i skellet, i skoven eller hjemme i haven. Slåen er en busk, med torne på. Om foråret blomstrer den med fine hvide blomster og her om efteråret har den de her bær, der er ligesom blå/sort/lilla og ser lidt støvede ud.. De er meget sure. Så når du plukker dem skal du putte posen med dem en tur i fryseren nogle dage. Så bliver de sødere og kan bruges til snaps. Venter du til frosten kommer, så har fuglene spist dem hurtigere end du kan kommer du for at plukke den, får nu de også søde for dem.

 

Slåen snaps er en af kongerne indenfor urtesnapse. Fordi den dufter og smager godt af mandel/marcipan og druer/rødvin og får sådan en flot farve.

Kan du ikke selv lide urtesnapse, kan det stadigvæk være sjovt, at lave til en værtindegave.

Jeg bruger cirka 2 dl bær og så hælder jeg klar brøndrum over(kunne også være vodka) så det lige dækker. Nu skal den trække cirka 3mdr. Filtreres og stå nogle måneder og lagre. Jo længere jo bedre.

Så hvis du laver dem iår er de gode gaver til næste år eller gode til næste års julefrokoster. Eller du giver dem som gave med en opskrift, der følger med. Så kan ejeren af gaven selv filtrer når den skal det osv

Om den skal fortyndes med mere snaps er en smagssag, så prøv dig frem.

Du kan også overhælde 2 dl slåen med gin og hælde cirka 500g sukker i, det skal også trække 3 mdr.

Nu har du så en mere sherryagtig drik. Den skulle være god til juledesserter.