Nu går det stærkt med efteråret. Skoven skifter endelig farve og der er ikke så længe til, at træerne smider alle sine blade. Så hvis du vil nå at nyde efteråret, så har du travlt. Det er også blevet meget mørkere, bare på den sidste uges tid. Har du også bemærket det? Vi har lige skiftet til vintertid for at få lidt mere lys, men ret hurtigt derefter bliver det mærkbart mørkere. Så fra nu af, skal vi allesammen gøre os ekstra umage, med at komme ud og få noget dagslys, imellem regnbygerne. Det er så vigtigt for, at forbygge vintertræthed. Vi kan også hygge os med at finde stearinlys, varme trøjer og huer frem og få lavet nogle gode varme supper. Så det kan blive en hyggelig tid. I skrivende stund er jeg selv igang med, at tilberede en dejlig sund Hokkaido suppe. Den har jeg en masse dejlige minder omkring på denne tid af året. Det gælder om, at tilføje en masse små dejlige mindfulness stunder og pauser.

Igår var vi i København og gå tur, faktisk den rute vi har planlagt til vores vennepar (se længere nede). Undervejs kom forbi bogudsalget Nordisk antikvariat der ligger i Helligåndshuset, ved siden af Helligåndskirken på Strøget. Kender du den? Vi var inde og “snuse rundt” og min mand fandt en smuk gammel bog, som han mente var noget for mig. Det var denne her

Ja det var lige mig og da han sagde, at den ville jeg havde svært ved at finde et andet sted….eller måske skulle betale meget mere for den end de 40kr, som alle bøgerne kostede den dag…. så slog jeg til.

Jeg startede med, at læse i den igår aftes og jeg har ikke fortrudt et sekund. Heller ikke selvom den er skrevet til børn. Jeg elsker Carl Larsens smukke og stemningsfulde akvareller. Det tøj de gik i, hvordan de indrettede sig og det liv de havde dengang. På samme måde har jeg det med Emil fra Lønneberg og Børnene i Bulderby. At kikke og læse i den slags bøger kan også være, hvad jeg kalder for en mindfulness stund.

 

– I efterårsferien skulle vi have været til københavn med et vennepar, som jeg skrev om i mit blogindlæg for oktober. Det blev udsat til november, da det  stormede vildt den dag i efterårsferien. Venneparret  kommer ofte de samme steder, når de er i København og bliver nysgerrige, når vi snakker om smukke gamle bygninger, smukke baggårde, passager og særlige caféer. Vi er begge gamle københavnere og København er ikke bare Strøget. Vi har lavet en spændende rute til dagen. Hvor temaet er stemninger. Følg med på min Instagram “Mind4nature”, hvor jeg nok deler om det.

 

– Mit efterårsbogkursus  er godt igang og vi hygger os. Vi har været været igang nu i to måneder og alt bliver liggende inde i den lukkede facebookgruppe, så du kan sagtens hoppe med nu i den sidste måned. Så har du det hele til næste efterår.

 

– Min intention er hvert år, at arrangere et netværksmøde for tidligere deltagere på min uddannelse til Natur og stressvejleder link . Vi har igennem årene være rundt flere forskellige steder og med forskellige gæstelærer. Sidste år fik vi for eksempel et minikursus i, at lave guidede meditationer af Susanne Wexø i København. I år skal vi på en skovbadningstur næste søndag i Sorø og bagefter varme os på Sorøs stations cafe. Det bliver med Thuri Kledal fra Naturrefugium der har en uddannelse, hvor man kan blive skovbadnings instruktør. 

– Så skal jeg “fylde mit eget bærer op” med lidt mindfulness hos psykoterapeut Jane Lee, der laver et arrangement, der hedder “ Smag og nærvær”, hvor vi skal smage på en masse lækre ting og sænke skuldrene. Blive nærværende i nuet. Har et ønske om, at det skal være ren velvære til mig selv den dag, det prædker jeg så meget, så må jeg også selv huske det.

 

– Der er åbent for tilmeldinger til Natur og stressvejleder uddannelsen, hold 8. starter til foråret 2024. Jeg ser at det bliver mere og mere vigtigt, at lære folk at forbinde sig til naturen, sig selv og hinanden i disse tider. Jeg har længe haft intentioner om, at forny uddannelsen. Derfor har jeg tilført flere nye tiltag, der har gjort, at den står endnu mere knivskarpt nu. Særligt har jeg valgt, at tilføje, hvordan vi lære at navigere i kaos. Det ser jeg som en vigtig ting i den tid vi lever i.

  • Jeg drømmer om at få styr på nogle tekniske facebook udfordringer, må se om jeg kan finde tid og ikke mindst mod til at rette op på det. Men det kan resultere i, at jeg mister alle mine venner og skal starte helt forfra. Så ved du det, hvis jeg forsvinder fra facebook. Men jeg dukker forhåbentlig op igen. Har du prøvet at nulstille din facebook konto og skiftet password , så hører jeg gerne fra dig 

 

  • Så glæder jeg mig til, at starte på lidt juleforberedelser og lidt julehygge allerede her i november, så det hele ikke bliver så stresset i december. Det  vil være dejlig med noget gløgg at varme sig på. Den kan jo både laves med alkohol og uden og de smager begge lige dejligt, syntes jeg. Du kan finde en opskrift på hvid alkoholfri gløgg på min blog, som børn kan være med på. Eller du kan give den en sjat rom. Til blogindlægget er der også en opskrift på hjemmelavet marcipan uden sukker, linket virker ikke mere, så prøv denne her med dadler.