Natur og stressvejleder uddannelsen

 

 

Forstå naturens helbredende kræfter
Hold 7. Starter 14. April 2024 

Sidste gang jeg afholder uddannelsen, da jeg har andre ting i støbeskeen.

Tilmeld dig nu for at sikre dig en plads!!!

Natur og stressvejleder uddannelsen er en holistisk grunduddannelse, der giver dig faglig og praktisk viden.

Du bliver præsenteret for en bred vifte af måder, som man kan arbejde med, indenfor emnet natur og stress. Samtidig kan du bruge denne viden til andre sårbare målgrupper. Det skulle gerne inspirere dig til at finde din helt personlige vinkel.

 

Her en liste over nogle af mine tidligere kursister, der er aktive og tilbyder deres ekspertise. 

Uddannelsen er skabt for at hjælpe dig, der arbejder med borgere/klienter, (eller andre sårbare målgrupper) der har stressproblemer. Enten som ansat eller selvstændig.

Den er også en mulighed for dig, der har planer om at, starte op som Natur og stressvejleder.

Her kan du se to af mine tidligere kursister, hvordan de bruger uddannelsen:

1.Makram

2. Nordisk skovbad ved Lene Larsen

Vi vil fokusere på hvordan det er, at arbejde med 1:1 klienter og med grupper.

 

Er du på din rette livsvej?

Jeg tror på, at mange af vores livsstilssygdomme, herunder stress, stammer fra vores adskillelse fra naturen. Den natur vi selv er en del af. Derfor arbejder vi på, at få en større tilknytning til naturen, både den indre og den ydre. Mange undersøgelser har vist, at ophold i naturen har været med til at helbrede og heale. Naturen giver ro, restituering, overskud, velvære og løfter humøret.

Mit mål er at guide dig tilbage til din sande natur. 

Når du oplever naturens kraft og den effekt den kan have på dit velbefindende, så vil det gamle bånd mellem dig og naturen blive genoprettet. Så vil du mærke en større tilknytning, relation og forbundethed. Den forbundethed vil give dig følelsen af at komme hjem, blive synkroniseret med naturen og opleve at flere ting i livet giver mening.

Dette er med til at genoprette vores system og sundhed.

Du vil opleve en anden måde, at være i og forholde dig til naturen.

Som en del af undervisningen kan du mærke, føle og reflektere på din egen krop. Forstå sammenhængen mellem mennesket og naturen, gennem dine egne oplevelser. Uddannelsen er således også en selvudviklings rejse.

Dette vil få dig til, at se om du er på din rette livsvej. Hvis ikke vil øvelserne hjælpe dig til at finde den. Så du kan du bidrage til, at gøre en forskel for andre og leve dit kald.

 Undervejs lærer du at passe på dig selv, så du kan håndtere de udfordringer du møder i livet. 

Praktisk 

Uddannelsen er sammensat sådan, at vi mødes hver måned, enten i min have eller den omkring liggende natur eller online via zoom. 

På online modulet er der også zoommøde og du får  tilsendt en online “modul pakke” på alle online moduler.

Det er en uddannelse der tager et helt år fordi, at vi dykker ned i de enkelte måneder. Fordi de hver især har deres egen særlige stemning og energi, det har stor betydning for det arbejde vi skal beskæftige os med.

Du kommer til at lære, at skabe balance og være harmoni med årstiderne, så du kan leve i pagt med naturen.

Gratis Introkursus:

Nytårs-cirkel 2024 

 – med trommerejse

Søndag den 14. Januar

Fra kl. 13.00-16.00

Januar er en perfekt måned til dybe tanker, hvile og eftertanker.

Det føltes som om årshjulet står stille, livet står stille, alt står stille.

Men naturen står aldrig stille, den justerer sig selv hele tiden. Naturen er levende og det er du også.

Har du noget du vil have justeret i det nye år?

Hvis du følger årets rytme er det naturligt på denne tid af året, at trække sig og bruge tid på selvreflektion.

Kom og lær, hvordan du holder en god balance igennem vinteren, så du kan opretholde et sundt helbred igennem en større forbundethed til naturen, naturlige kosttilskud og nogle simple vaner.

Vi danner en cirkel og jeg guider dig til at bringe lys på det som du ønsker, ind i dit nye år.

Du vil gå ind i 2024 med fornyet energi.

Program:

Udendørs i “Mindfulness haven”: 

Velkomst

Øvelse: Naturen som vejviser

Indendørs:

Hvordan holder du en god balance i årets koldeste måned

Du skaber selv dit nye år

Trommerejse

Deling i cirklen

Hygge med en Immunstyrkende varm Ayurvedisk drik og Naturlig Fudge

Hør om Natur og stressvejleder uddannelsen

Du vil få opskriften på den Ayurvediske drik og naturlig fugde med hjem og en forklaring på, hvorfor dette kan hjælpe på dit helbred, på denne tid af året.

Deltagere: det er mindre luksuøse hold, med max. 8 deltagere på hvert hold, for at sikre kvaliteten og lade den enkelte komme til orde

Pris: Gratis, da dagen er en introdag til Natur og stressvejleder uddannelsen. En dag, hvor du kan prøve på egen krop, hvad naturen og disse værktøjer kan gør ved dit velbefindende.

Mødested: Mindfulness haven, Gyrstinge skovhuse 27, 4173 Fjenneslev (Ringsted)

(Hvis du ikke er kørende i egen bil, kan der arrangeres, at du bliver hentet fra Ringsted. St)

Tilmelding: Det er vigtigt at du tilmelder dig på doreen@mind4nature.dk senest to dage før. 

Underviser: Underviser og stifter af Natur og stressvejleder uddannelsen Doreen Møller Holmquist. Der er uddannet naturvejleder, Ayurvedisk sundhedskonsulent og med mere end 30 års erfaring med shamanisme.

 

 

 

Video interview fra tidligere kursister:

Lene

Vibeke

Stine

 

Natur og stressvejleder uddannelsen er for dig der:

  • Arbejder med borgere/klienter der har stressproblemer eller er stressramte
  • Er pædagog, naturvejleder, mindfulness instruktør, Alternativ behandler, Natur terapeut, have terapeut, eller andet
  • Vil guide og være igangsætter i andres livsprocesser.
  • Ønsker at udvikle din intuition, så den bliver din bedste samarbejdspartner
  • Elsker naturen og kan mærke at den hjælper dig i dit arbejde
  • Bruger naturen i forvejen, men gerne vil endnu dybere i din kontakt og forståelse af den
  • Mangler værktøjer til at arbejde med sårbare målgrupper i naturen
  • Mangler den ekstra naturdimension i dit nuværende arbejde
  • Ikke har noget imod at være og arbejde udendørs hele året
  • Ønsker, at vejlede stressede til at få mere livskvalitet og selvværd
  • Dig der føler et kald fra naturen til at gøre en forskel for andre.

 

Praktisk info:

Uddannelsen finder sted hos mig på nogle moduler og andre er online hjemme i din egen stue, via zoom. På online modulerne bruger du den natur du har i din nærhed og muligvis skal bruge fremover, som færdig uddannet.

Uddannelsen indbefatter:

8 live moduler møder, hos mig i min Mindfulness have.

1 live modul i København

3 online modul “pakker” (som indeholder: tekst, videoer, links, lydfiler, interviews)

3 zoommøder 

En lukket facebookgruppe til sparring, ideer, spørgsmål og deling

Lektier fra gang til gang i form af læsestof, øvelser m.m.

Bonus: 1 online session (kun dig og mig, halvvejs i uddannelsen).

Uddannelsen slutter med, at du får et diplom og for at bestå skal du lave en mindre skriftlig opgave.

Kurset er tilrettelagt over et år så du kan lære af hver måned, men også så du har tid til din egen personlige udvikling undervejs. Du kan bedre guide og vejlede andre, hvis du selv har gået vejen.

Hvert livemøde 🌻 hos mig vil være fra kl. 10.00-17.00 og er tilrettelagt på en sådan måde, at du “møder ind” til en ”morgencentrering” hvor du lige lander før vi går igang (deltagerne skiftes til at stå for den på livemøderne.

Feb. online modulet 🖥 via. zoom er fra 10-11.00 og fra 16.00-17.00. Her møder du også ind til en “ Morgencentering”. 

Uddannelsen indeholder elementer fra mindfulness, naturvejledning, selvudvikling, coaching, haveterapi og shamanisme.

Jeg underviser med udgangspunkt i min egen metode, som jeg kalder “Grow metoden” og med udgangspunkt i det jeg benævner som “Stressens fire faser”, inspireret af Johan Cullbergs kriseteori.

 

 

 

Datoer for  hold 7.

2024:14. April, 26. Maj, 16. Juni, 7. Juli(online), 25. Aug, 15. Sep, 20. Okt, lørdag den 16.Nov, 15. Dec(online), 2025: 19. jan, 23. Feb(online) og 16. Marts. 

 

Modulerne ligger på søndage(og en enkelt lørdag), så du kan passe dit arbejde, imens du tager uddannelsen. Undervisningen på zoommøderne er på ca. 2 timers varighed, evt. længere på nogle moduler. Men det er en god ide, at sætte hele dagen af til at få lavet noget af den undervisning, der hører til den måneds modul.

Deadline for tilmelding og betaling af depositum til hold 7. er 1. April 2024

Der vil være forskellige gæstelærere undervejs.

Alt undervisning og næsten alt læsestof vil forgå på dansk.

Du vil til sidst have samlet din egen “værktøjskasse” til fremtidig brug.


Der vil være forskellige gæstelærere undervejs.

Det er et lille eksklusivt hold, hvor de max. 8 deltagere på holdet.

Alt undervisning og næsten alt læsestof vil forgå på dansk.

Du vil til sidst have samlet din egen “værktøjskasse” til fremtidig arbejde.

Uddannelsen kræver noget af dig

For at få den bedste “Tribe” følelse skal holdet være inkluderende og engagerende med aktive, interesserede kursister, som frit diskuterer de emner de er passionerede om. 

Det forventes ikke bare af mig som underviser, men også for dine medstuderendes skyld, at du laver de lektier I får. At du engagerer dig og melder tilbage til mig eller gruppen, hvad du oplever. Hvilken indsigter du får. Hvordan processen var. Så I kan spejle jer i hinandens svar og oplevelser. 

Der bliver en del skriveri i form af dokumentation osv., har du problemer med det, kan du vælge af dokumenterer til mig eller gruppen via video eller lydfil, i den lukkede facebookgruppe.

De 12 moduler:

Modul 1 (April):Naturen, den store healer

  • Vild natur
  • Vild mad
  • Månedernes magi
  • Haveterapi 
  • Forbundethed
  • Stemninger
  • Naturen som spejl
  • Elementet: æter

Modul 2 (Maj): Stressens 1. fase

  • Rehabilitering
  • Fra hovedet ned i kroppen
  • Fakta om stress
  • De fire stressfaser
  • Medmenneskelighed
  • lær at bruge Growmetoden
  • Hvad er ayurveda og hvad er min Ayurvediske dosha(type)Vatta, Pitta og Kapha
  • Elementet: vand

 

Modul 3 (juni):Stressens 2. fase

  • Opdeling af problemer
  • Depression og angst
  • Krisehjælp
  • Pårørende
  • Gråd
  • Opladning af krop og sind
  • Case
  • Elementet: luft

Modul 4(juli):Stressens 3. fase

  • Nu’et
  • Selvforkælelse
  • Stilhed
  • Spin
  • Elementet:
  • lær at navigere i kaos

 

Modul 5(august):Dybere spirituel kontakt til naturen

  • Naturlovene
  • Shamanisme
  • Animisme
  • Healing
  • Jordforbindelse Elementet: jord

Modul 6. (September)Stressens 4 fase

  • Ny begyndelse
  • Opbygning af netværk
  • Opbygning af selvværd
  • Livshistorie 
  • skovbadning/ Naturbaseret mindfulness
  • Elementet: ild

 

Modul 7. (oktober)Dig som vejleder

  • Underviserrollen
  • Formidling i og af naturen
  • Skabe tryghed
  • Regler i naturen
  • Fortrolighed
  • Hvad vil du opnå?
  • Vejlederrollen
  • Igangsætterrollen

 

Modul 8(November):Sundhed og omsorg 

  • Mad
  • Yoga 
  • Meditation
  • Mindfulness

 

 Modul 9(December):Selvudvikling

  • Nærmeste udviklings zone
  • Det autentiske liv
  • Ego-selv
  • Meditation
  • Hvad er det naturen kan

Modul 10(januar):Kreativitet og omsorg

  • Musik
  • Omsorgsgiver
  • Kunst i og af naturen
  • Fordybelse

Modul 11(februar):Afprøvning af teknikker

  • ” Prøvekaniner”

Modul 12(marts):Markedsføring, diplom og hvad så?

  • Dit personlige touch
  • Opsamling
  • Evaluering
  • Markedsføring
  • Diplomer
  • Fremtiden

Med ret til ændringer undervejs.

Jeg har bedt kursister skrive et par ord, der kendetegner mig:

sød, stærk, nysgerrig, søgende, smuk intention, modig, givende, smuk, åben, eftertænksom, omsorgsfuld, gæstfri, erfaren indenfor emnet, moderlig, shaman, forstående, god formidler, vidende, naturmenneske, omfavnende, tillidsfuld, engageret, entusiastisk, en god kok, livsklog, iderig, med retning, ærlig, vidensdele, hjælpsom, autentisk, en skøn person, tillidsvækkende, lattermild, god til at lære fra sig, rummelig.

Hvad tidligere kursister har sagt om uddannelsen:

Uddannelsen som natur- og stressvejleder har været en fantastisk rejse gennem årets 12 måneder, hvor jeg har fået et stort indblik i naturens cyklus, og de temaer, de enkelte måneder rummer – samt hvad naturen kan gøre for mennesker i sårbare situationer. Uddannelsen er en god blanding af praktiske eksempler, teori og afprøvning på egen krop, og det har været en meget alsidig, spændende rejse. Både i naturen udenfor – og inden i mig selv.

Doreens er den bedste rejseleder, og hendes store viden kombineret med spændende ture, lækker forplejning og mange interessante bøger, netværk og møder undervejs har gjort det til en virkelig god oplevelse. I dag føler jeg mig godt rustet til at hellige mig mit eget sted, Livslyst, hvorfra jeg vil hjælpe mennesker, der har brug for healing, ro og nærvær året rundt i vores skønne natur.

Connie Fricke, hold 6.

 

Jeg synes, at Doreen er meget indlevende og deler gerne af egne oplevelser og erfaringer. Doreen holder ”tropperne” samlet og lader alle komme til orde, så der ikke sidder nogen og styrer samtalerne. Doreen er sød, empatisk, behagelig og super god som underviser og har en enorm viden og erfaring – og jeg har nydt at hvert sekund af undervisningen. Carina Cristiansen, hold 3

 

Jeg syntes det var spændende da vi var i skoven og vi sad i rundkredsen med hver vores genstand, hvor levende hver ting blev og det er så fantastisk og rart at vi hver især får taletid, især for mig da jeg godt kan være lidt tilbageholden med at ytre mig, men den her uddannelse er SÅ udviklende for mig😀Det var fedt at gennemgå “Grownmetoden”, da den giver et rigtig godt overblik over stressens 4 faser. stine Rasmussen

Jeg  var  vild med dette modul , kan jeg huske , der var en skøn blanding af videoer og tekster, super gode tekster og selfølgelig er min begejstring også præget af 1 stille dag i Suserupskov. Den glemmer jeg aldrig bliver nu inspireret til at lave en sitting ude i skoven 🌳🌳en nat .

K h Jesper  Pedersen, hold 1.

Det var en rigtig dejlig oplevelse at være på besøg hos Ella. Hun var selv et fantastisk menneske, som var meget givende og empatisk. Var en god idé, at vi var rundt og finde vores ”egne” steder. Godt at bruge – et sted, hvor man kunne fordybe sig. Også ”kursusrummet” i carporten var dejligt at være i. En god idé med halmballerne – simple life. I pagt med naturen. Har faktisk tænkt på besøget flere gang – nød stemningen samt det at føle sig så velkommen! Sådan et sted kunne jeg godt tænke mig at kunne tilbyde! Vibeke Sølling

Spændende at få lagt ord på hvad der sker med det enkelte menneske under fase 1.Kan jo genkende mange af dem da jeg selv er en af dem der har været stressramt.Kan godt lide din samenligning med et frø der skal spire og årstidernes opdeling af faserne. Lene Larsen

 

Her fortæller jeg lidt om hvad skovbadning er, som vi kommer ind på et af modulerne

Teori

Teori er inspireret af Erhart Tolle, Tor Nørretranders, Jon Kabat- Zinn, Johan Cullberg, Roger Ulrich, Stephen og Rachel Kaplan, Jay Appeltons

 

Litteraturliste

Konceptmodellen terapihaven Nacadia (findes på nettet)

Doreen Møller Holmquist: Naturens cirkel- sådan forbinder du dig med naturen

Dr. quin.Li: Ind i skoven

Benedikte Exner: Omsorg for dig som arbejder med omsorg for andre

Mindfulness i naturen: Eva Zelander

Vi er natur: Simon Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen

Naturterapi: Lasse Thomas Edlev (uddrag)

Johan Cullberg: Kriser og udvikling (uddrag)

Skoven som samtalerum: Erik  Harr (uddrag)

Træernes hemmelig liv: Peter Wohlleben (uddrag)

Anette Høst: Jorden synger (uddrag)

Thor Nørretranders: Vild verden (uddrag)

Erhart Tolle: Nuets kraft (uddrag)

Med ret til ændringer!

 

 

Uddannelsen vil gøre dig i stand til:

  • At give dig et solidt fundament af faglig og praktisk viden
  • Bedre at kunne hjælpe stressramte og andre, fordi du gennemgår en personlig udvikling undervejs i forløbet
  • At hjælpe mennesker bedre igennem deres stressproblemer ved at inddrage naturen i forløbet
  • At skabe en dyb kontakt til naturen. Fordi den skal oplevelses af dig, før du kan give den videre
  • At sætte mindfulness, meditation, yoga, selvudvikling og kreativitet ind i naturens ramme
  • At gøre dig tryg i din rolle, som vejleder og igangsætter
  • At gøre dig tryg i arbejdet med en sårbare målgruppe
  • At arbejde med din intuition, så du kan mærke, hvad den enkelte har behov for
  • At skabe verdens bedste job
  • At mærke dit job er meningsfuldt, fordi der er brug for dig

Pris: 20.000kr ( kan betales i fire rater af 4000kr plus depositum) Uddannelsen indbefatter: 12 moduler, kost (der bliver serveret en morgensnack, vegetarisk ayurvedisk  sæson betonet frokost, eftermiddags kaffe/te og snacks/ kage. ),cafebesøg på københavner modulet, gæstelærer, Naturdagbog/notesbog ved fremmøde, min nye bog “ Naturcirklen-sådan forbinder du dig til naturen”,en 1:1 halvårlig samtale med mig og at jeg er med dig igennem hele forløbet.

Kender du til Bruttolønsordningen, – den kan måske lette din investering i dig selv?

Bliver du nødt til at stoppe undervejs i forløbet, betales der ikke penge tilbage.

Nyt tiltag:

Du kan prøve om uddannelsen er noget for dig ved at deltage på de første tre måneder, for  5000kr, stadig skal du betale 4000kr i depositum inden 1. april 

Tilmelding og betaling: så hurtigt som muligt og Senest den 1.april 2024 til doreen@mind4nature.dk.

Jo før jo bedre er du sikret din plads.

Hvis du skal have lavet aftale om ratebetaling, skal det foregå skriftligt.  Alle skal betale 4000kr i depositum senest 1.april 2024. Depositum gives ikke tilbage ved afmelding efter 1.april 2024

Optagelses-betingelser: Hver kursist SKAL ringe til mig inden tilmelding på 20940463. Afsæt 15 min til, at besvare nogle spørgsmål. Det vil være fint, hvis du har gjort dig overvejelser om, hvad dit mål er med uddannelsen.

Send mig en mail, hvor vi kan aftaler et tidspunkt at ringe sammen på.

Afmeldings-betingelser:

Evt. afmelding skal foregå skriftlig til doreen@mind4nature.dk. Ved afmelding 14.dage før kursus start opkræves 50% af kursusafgiften. Senere end 14. dage før uddannelsesstart opkræves hele kursusafgiften.

Underviser: Natur og stressvejleder Doreen Møller Holmquist, der snart har haft 5 hold igennem uddannelsen. 

Jeg er uddannet pædagog, naturvejleder og selvværdsvejleder. Jeg har taget Mindfulness Practitioner og Mindfulness advanced Practitioner forløb hos Mindfulness akademiet. Jeg har desuden deltaget i fagkursuset “ På egen hud” i Odsherred terapihave, være i praktik i Haverefugiet, taget kurset “Kommunikation og resultatorienteret coaching” hos Manning Inspire, kursus i Psykisk førstehjælp via. psykiatrifonden og et efterårssemester på universitetet ”Naturen som resurse til helbredelse og sundhed”.

I 2023 bliver jeg færdiguddannet Ayurvedisk sundheds og livsstils konsulent.

Desuden har jeg praktiseret shamanisme i 30 år. 

Jeg udbyder kurser, 1:1 session, Stille dag m.m. til folk med stress problemer i min egen have, via www.mind4nature.dk