I går var jeg på finurlig vis blevet “rodet ind i”(på den gode måde), at fortælle noget om urter og lidt forskelligt, i 10 min, før et foredrag med Andrea Hejlskov og hendes nye bog:

http://www.limfjordsforlaget.dk/

Egentlig ville jeg godt bruge de 10 min optimalt og hovedpunkterne, skule være min facebook gruppe “Urtekundskab” og min blog, som du sidder og læser på nu.

Men det skulle gerne pakkes ind på en god måde og her blev overskriften “Noget om at tage nogle beviste valg”.

Her kan I læse en gengivelse af de 10 minutter:

For cirka et år siden blev jeg ramt af arbejdsrelateret stress og var sygemeldt et halvt år. 

Inden den dag havde jeg nogle måneder før oprettet en facebook gruppe der hedder “urtekundskab”. Da jeg blev syg var der cirka 200 medlemmer og det var da egentligt meget godt. Engang imellem skrev jeg noget og engang imellem andre. Stille og roligt. Men så tænkte jeg, der sad der hjemme og pludselig havde alt den tid jeg aldrig havde haft, at nu ville jeg bruge noget mere tid på det. Min læge havde også sagt, at jeg skulle lave noget jeg syntes var sjovt og som gjorde mig glad. Så jeg skrev nu en daglig status opdatering om urter eller vild mad. Det gjorde, at der nu er tæt på 2000 medlemmer. Der gladelig diskuterer, kommer med ideer og alt muligt, ofte ud fra mine opdateringer.

For der er sjovt nok meget at samle på derude, næsten hver måned. Bare i denne måned er der stadig brændenælde, sødskærm, røllike, slåen, nødder, pære, svampe, skovsyre, rønnebær og æbler.

Jeg har også haft en blog fra før jeg blev syg, nemlig www.mind4nature.dk og den fik jeg også mere tid til. Bloggen for travle, stressede og fyret(på grund af stress) kvinder. Kvinder som vil lære, at bruge” mindfulness i naturen”, til helbredelse af et fortravlet liv.

Det er blevet mit nye “why”, hvordan jeg kan hjælpe her. Hjælpe andre, nu når jeg selv har været der og fået hjælp via mange naturoplevelser.

I min interesse for stress, så jeg selvfølgelig DR2 temaaften om stress, for nogle måneder siden.

Der var især et af deres indslag den aften, der fascinerede mig og det var filmen med Andrea og hendes familie, der var flygtet ud i en svensk skov og levede primitivt der. Væk fra dagligdagens stress.

Så tænker jeg ikke mere over hende indtil den dag hun skriver på min facebook side “Urtekundskab”, at hun skal til Danmark og holde foredrag om hendes nye bog “og Den store flugt”.

Jeg tænker den dag, det foredrag vil jeg gere høre og den tanke var faktisk medskyldig til, at vi i dag er samlet for at høre foredraget. For jeg foreslår Andrea, at finde et lokale til foredraget og jeg finder et i økolandsbyen i Hallinglille, lidt udenfor Ringsted. Det heller ikke helt tilfældigt, at det bliver der, da jeg fornyligt har fået genetableret en kontakt dertil.

Andrea har giver mig lov til at åbne foredraget om, hvad jeg laver.

Men det handler alt sammen om valg. Jeg tog på et tidspunkt et valg om, at jeg ikke kunne mere og blev sygemeldt med stress, om at gøre noget ved min passion for urter, at ville hjælpe andre stressramte kvinder, at jeg ville høre foredraget, at jeg ville finde lokalet osv.

Det handler i livet om, at turde tage nogle valg, nogle beviste valg, også politisk. Sådan, at vi kan komme tættere på det liv vi gerne vil leve, så andre ikke begynder at designe dit liv. At vi er nogen, der går ud og inspirerer andre til, at man godt kan gøre noget andet. Så vi ikke alle sammen bare løber den samme vej. Og en der i den grad må sige, at have truffet et valg det er dig Andrea…..

Facebook  gav mig denne skønne chance, grib dem når de kommer, for de er der hele tiden.

Tag skeen i egen hånd

Har du også haft skønne, sjove, finurlige oplevelser, der gik via Facebook ? Hvor det faktisk var facebook der åbnede en dør? til noget nyt? en ny oplevelse? mennesker du ikke kendte?