Skovbadning er et japansk begreb. På japansk hedder det ”Shinrin Yoku”. Det er en skovterapi form, japanerne har arbejdet med siden 80érne. En terapiform man i Japan får udskrevet af sin læge, mod blandt andet stress.
Hvad er skovbadning
Skovbadning betyder ikke, at du smider tøjet og bader i en sø i skoven. Skovbadning betyder, at du åbner dig for skoven med alle dine sanser, og på den måde ”bader” dig i disse indtryk og den atmosfære, der er til stede. At du ”suger ” skoven til dig.
Man ”bader i træer” og fyldes med energi og glade tanker ved bare, at opholde sig under og imellem træer.
Se en skøn video om skovbadning HER
Hvad er det godt for?
Japanske forskere har påvist, at skovbadning har en positiv effekt på vores blodtryk, hjerteslag og immunsystemet.
Skovbadning har vist sig, at været godt imod stress eller når du skal komme dig efter en sygdom.
Forskere har fundet ud af at træer og planter producerer en kemisk forbindelse, der dræber svampe og bakterier. Dette ved jeg er sandt, da jeg lige har læst den fantastiske bog ” Træernes hemmelige liv” af Peter Wohlleben. Når vi går rundt i skoven så bader vi i skovens naturlige immunforsvar og indånder så og sige de svampedræbende stoffer. Dette har en gavnlig effekt på os.
Man ved også, at træerne udskiller et stof der hedder ”phytoncider”, som også har en positiv virkning på os.
Skovbadningens effekt kan holde sig i op til 2 måneder har man undersøgt.
Det gamle ordsprog, ”at grønt er godt for øjet”, kommer til sin ret i denne sammenhæng. Det er healende at bruge sine sanser i skoven, for eksempel at kikke på alt det grønne.
Skovbadning sænker kortison niveauet.
Det har også vist sig, at booste de celler, der går til angreb på dine skadede celler i kroppen (hvis du har sådan nogle). Det har derfor også vist sig, at være godt i kræftbehandling.
Da jeg var barn hørte jeg min mor fortælle, at de svagelige elever på hendes skole blev sendt på ophold i de norske granskove. Husker det var noget med duften af harpiks der var godt. Men ophold i skovene har helt sikkert hjulpet på dem.
Guide til skovbadning
Find en dag eller flere dage, som du krydser af i kalenderen. Der skal helst ikke være noget andet du skal de dage. Dine tanker skal nemlig ikke hele tiden kredser om det eller stresser dig til at kikke på klokken hele tiden.
Er du alt for stressramt og i stressens 1. fase (Efter min Growmetode), se nærmere HER,
så kan det, at sidde ved et vindue og kikke ud på naturen også have en gavnlig effekt.
Sæt en time eller to af til skovturen. Det handler på ingen måde om at komme fra A til B, som en vandretur ville handle om. Det handler om at være til stedet i skoven. Planlæg hjemmefra hvor du vil tage hen og hvad du skal have med. Måske et sidde eller liggeunderlag vil være godt. Men mobil telefonen skal kun med hvis det gør dig tryg. Den skal være på lydløs og skal ikke bruges til at tage billeder. Du skal heller ikke tage hunden med på disse særlige skovture.
- Start med at gå stille omkring. I de danske stats skove må du godt gå væk fra stierne. I private skove skal du blive på stierne. Opsøg gerne noget vild natur, det har vist sig at have den bedste virkning.
- Find gerne et sted at opholde dig.
- Sæt dig og træk vejret dybt ned i maven flere gange. Det vigtigt at du kommer ned i en dyb afslappet tilstand.
- Mediter gerne et øjeblik, hvor du mærker efter hvordan din krop har det, legemsdel for legemsdel.
- Åben dine sanser, som et lille barn. Som om du så skoven for første gang. Indenfor mindfulness hedder det ”Beginners mind”.
- Lyt til lydene i skoven. Luk øjnene og lyt til vinden i træerne, stilheden eller fuglesang. Prøv om du kan udvælge bare en af fuglene og fokuser kun på dens lyde.
- Kik rundt på farverne i skoven og lyset imellem træerne
- Duft til skovens dufte af blade og muld m.m.
- Lad de følelser kommer op blive
- Gå gerne rundt på en afslappet måde og mærk på træernes stammer, mærk skovbunden under dine fødder
- Læg dig ned og kik op i trætoppene.
- Gå gerne rundt på bare tæer
- Sæt håndfladerne på jorden, mærk på skovbunden.
Husk dig selv på at formålet er ”væren” og øv dig i at vær nærværende. Ikke at gå tur, samle urter, motionere.
Gør det til en ting du gør jævnlig, gerne et par gange om ugen. Så vil du efter et stykke tid mærke effekten.
Du skal gerne mærke at din stress falder, at du bliver gladere, får bedre søvn, blodtrykket falder, du bliver bedre til at løse problemer og du får mere energi.
Du får mest ud af at være alene, men i starten kan du have en ven eller familiemedlem med. Han eller hun kan følge dig til et sted, du bestemmer og være i nærheden eller hente dig efter en time.
Det er en behandling der er ganske gratis og uden bivirkninger. Dog er der nogle der skal bruge en personlig guide der kan gå med dig eller en lille gruppe ud i naturen. En der kan lære jer nogle teknikker og genetablere din kontakt til naturen igen og dermed dig selv.
Du kan altid kontakte mig til at være din guide.
Jeg opretter hold og kurser med dette indhold.
Kontakt mig på doreen@mind4nature.dk
Jeg er så heldig også at arbejde noget af min tid på et plejehjem. Vi tager nogle gange i skoven med de ældre. Jeg kan se det også har en god virkning her. De ældre falder mere til ro, bliver gladere, mere taknemlige og mere nærværende.
Man kan sige at dette jeg har beskrevet er noget af det mest naturlige at gøre. Mange gange bliver det bare ved snakken og der sker aldrig noget, man kommer aldrig ud i naturen. Nogle kan ikke overskue det og skal have lidt hjælp og tryghed. Andre har helt glemt det. Vi har i mange tilfælde bevæget os væk fra det der er allermest naturligt.
Skovbadning er også godt ved angst, depression, ADHD m.m.
Jeg er glad for at min datter har gået i skovbørnehave og jeg også selv har prøvet at arbejde i en. Den nye film ”Børneliv”, der er optaget i en norsk skovbørnehave, viser den ro og glæde skoven giver. Nyd trailerne til filmen HER
Du kan også nå at tilmelde dig fagkurset “Naturen, den grønne lykke pille”, der er tilmeldingsfrist 26.sep 2017. Her vil vi tale mere om skovbadning og afprøve det, så godt som det nu kan lade sig gøre i de Københavnske parker. Læs meget mere om kurset HER
God fornøjelse derude i de danske skove!
I Japan har man forsket i og praktiseret skovbadning siden rne, og her kan du fa udskrevet en recept hos l?gen til skovbadning. Herhjemme har vi endnu ikke l?ger, der giver ”natur pa recept.”
Kære Agnes
Jeg undre mig over du skriver dette. Det ved jeg godt og det har jeg selv skrevet flere steder, men håber på at det engang bliver sådan i Danmark, hvilket jeg også skriver flere steder. Tænker du referer til noget jeg har skrevet på min hjemmeside? Eller I mit nyhedsbrev?
Med venlig hilsen Doreen