Hvordan kan man sige sådan noget sludder?

Det kan jeg, fordi jeg nogle gange er en mærkelig en. Samtidig er det også et typisk tegn på at jeg i en periode har haft lidt for travlt.

Her kommer en helt ærlig udgave af mig og biler.Det er bestemt ikke et prale indlæg om at jeg har fået ny bil. Men et indlæg om mærkelige måder man nogle gange kan reagere på.

For det første går jeg ikke op i biler og bil mærker. Jeg havde denne Berlingo.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var min nummer to Berlingo og jeg var glad for den. I mit hoved skulle vi have Berlingoer resten af livet.

Min Berlingo var jeg i symbiose med. Den havde kørt med mange ting, dyr, mennesker, madvarer, byggematrialer, cykler osv. En Berlingo kan alt…..og dog, måske var den lidt tung, at manøvrere, vindfølsom osv. men pyt med det.

Mange gode minder var der også ved den. Den har …..ej jeg vil ikke remse op, men hvis I får følesen af, at jeg har svært ved at skille mig af med ting, så har I ret. De skal nærmest ikke virke mere før jeg gør det.

Vi havde godt nok snakket om at skaffe os af med den, nu den var 10 år og skulle repareres hele tiden. Vi havde også set et godt tilbud på en ny bil.

Pludselig gik det stærk og pludselig sad jeg sammen med min mand og snakkede med en bilsælger. Det virkede helt uvirkeligt. Vi snakkede endda om en helt anden model.

Å nej, så skulle jeg lære at køre en ny bil, som ikke var en Berlingo. Jeg var lige ved at gå helt i sort, og blive vred. Det skal måske tilføjes her, at jeg tog kørekort i en sen alder og var næsten et år om at få det. Så jeg ville bare være tryg i en Berlingo. Jeg havde simpelhen ikke tid til at sætte mig ind i, at betjene en ny bil. Jeg kunne efterhånden godt høre mig selv og hvor dum jeg lød.

Her er min nye bil.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fin og sej bil (C3), som jeg heldigvis er blevet gode venner med. Den er faktisk meget nemmere at køre ……må jeg indrømme.

Er der nogen der kan nikke genkendende til sådan en episode?

Jeg er glad for min meget tålmodige mand, der fik mig overtalt.

Men hvad lærte jeg af det?og hvad kan I andre der genkender følelsen lære?

At det er godt, at komme ud af sin komfortzone engang imellem.Det faktisk kun her vi udvikler os.