Har lige siddet de sidste par dage og hørt den spirituelle lærer Eckhart Tolle. Vi har engang købt den lille bog : Eckhart Tolles Findhorn-retreat, Stilhed midt i verdens støj. Det en lille bog og 2 CDér
Det er disse CDér jeg har siddet og set og hørt på min bærbar.
Jeg har ellers holdt en lille pause med ham. På et tidspunkt læste jeg hans bestseller “Nuets kraft” med en veninde, hver uge og diskuterede indholdet og jeg har været til foredrag med ham. “En ny jord” er en anden fantastisk bog han også har skrevet.
Da jeg selv lige har været på et stilheds retreat, var det som at få en masse ord sat på det jeg selv havde oplevet. Alt det der er lidt svært at forklare. Opdagede lige at denne bog stod i reaolen og den måtte jeg lige genopdage. Ved siden af stod en anden bog med ham der hedder “Stilheds budskab”, den viste jeg slet ikke vi havde, så den skal jeg også lige have læst.
Havde aldrig troet jeg skulle blive så interesseret i stilhed?
Eckhart Tolle har en skøn Mr. Bean måde at se ud på og snakke, men han er bestemt ingen komikker. Men han har sin helt egen skønne måde, at være humoristisk på og den nyder jeg. Han kan virkelig på en sjov måde gøre lidt grin af os mennesker og den måde vi er på, på et tankevækkende måde. Han kan sidde og snakke om noget simpelt men man kan mærke der er en dybde bag.
Jeg kan kun anbefale bogen og især CDérne, der følger med. De er foredrag, der er optaget på et stilheds -retreat Tolle har haft på det skønne spirituelle center i Skotland, som hedder Findhorn.
Tolle har en fantastisk måde, at forklare os noget så simpelt, som at være og nyde nuets øjeblik. Da det er alt vi har, som han siger.
Vil du selv høre og se ham så er der masser af videoer, at hente på You tube. Det bare om at gå i gang med at Google ham.
Her er et lille uddrag, hvor han snakker om naturen:
Når du opfatter træet og blomsten
kan du opfatte på en baggrund af stilhed
så du ikke skaber en barriere af begreber
mellem naturen og dig selv
så opstår der et felt af enhed
mellem naturen og dig selv
og så vil naturen være yders hjælpsom
den vil lære dig at være et med livet
at være stille
et hvilken som helst træ
vil vise dig hvor stille det er
det øjeblik hvor du lægger mærke til det
hvor stille og overgivet til livet træet er
vil det være stilheden i dig
der lægger mærke til det
ellers ville du slet ikke kunne opfange stilhed
– Eckhart Tolle