Foråret er igang og vi er lige gået ind i sommertid. Det er så dejligt, at høre fuglene synge mere og se de små spire pible op af jorden. Spætten trommer allerede og senere på måneden bliver skoven lysegrøn når bøgen springer ud

  • Jeg ønsker mig en dejlig påskeferie. Håber vejret bliver godt for det er altid her, at vi vasker drivhuset ned, så det bliver klar til en ny sæson. Kan sammenlignes med, når andre tage i sommerhuset for at starte en ny sæson. For os starten en ny lang periode, hvor vi opholder os derude i lyset/varmen. Drivhuset er også mit firmas base, når jeg holder kurser. Vi har også en ide om, at tage en endags tur til Odense, hvor vi vil på museet Tidens samling og se deres særudstilling “Ung i 70’erne”. Jeg tænker, at vi skal spise frokost her og måske have en kop kaffe/ te her. Derudover skal vi have en påskefrokost med noget af familien, så skal snart igang med at så noget karse. Godt hønsene er begyndt at lægge masser af æg igen

  • Jeg drømmer om skovture, hvor skoven er iført et helt hvidt tæppe af anemoner. Jeg er så heldig, at bo overfor en offentlig skov, hvor jeg vil over og plukke buketter. Anemoner minder mig altid om min mor, der ikke er her mere. Hun elskede anemoner og når jeg ringede og sagde, at nu er de her, så kom hun på besøg fra København og overnattede her den nærmeste weekend. Det var altid hyggeligt med de weekender hun var på ferie på landet hos os, om det var jul, forår, sommer eller efterår.
  • Mit firma fylder 10 år og det ønsker jeg at markere, men indtil nu er det hemmeligt
  • Så skal jeg planlægge og forberede min bogreception, med min nye bog,  i maj og tilhørende bogsommerkursus

  • Jeg skal ud og sanke friske, sunde urter fyldt med gode vitaminer. Det er så godt at få efter vinterhalvåret. Det kan være både brændenælder, skvalderkål, mere ramsløg og mælkebøtteblade. Det meste har jeg i haven. Mest til pesto, som jeg elsker, men også til noget frisk brændnælde te, fyldt med jern.
  • Så har jeg bestilt en enkelt nøgle garn og opskrift til en lille babyvest, da min datter venter sig