For tiden kan du gå ud i naturen og samle havtorn. De er især at finde ved vores kyster og ved gamle grusgrave, med mager jord.

De har et flot blå-grønt løv, der er nemt at kende og selvlysende orange farvede bær, der ligner vingummi.

Bæret bliver kaldt det sure mirakel, da bærrene er meget sure. De har godt af en tur i fryseren, både for at blive lidt sødere og fordi de er nemmere at pille af grene når de er frosne. Da de i frisk form nemt smatter ud imellem ens fingre. Så når man høster dem klipper man et par grene, som man putter i en pose i fryseren.

Cirka 500g bær brugte jeg i en gryde med en sjat vand og så brugte jeg, hvad der svarer sig til af syltesukker, det står på selve pakken med sylte sukker.

Du kan vælge at blende den afkølede massen inden du putter syltesukker i, det har jeg nu ikke gjort denne gang.

Du kan også lave saft af havtorn.

Havtorn indeholder store mængder c-vitamin, så det meget sundt, selvom der skal en del sukker til for, at kunne indtage dette sure bær.

Du kan også spare lidt på sukkeret, så får du noget sur/sødt syltetøj, der går fint til nogle kødretter. Jeg har selv prøvet til farsbrød og ristaffel.

Her har jeg brugt det ovenpå tykmælk med müsli.

 

 

Her ovenpå en hjemmebagt vaffel.