Giv slip

I gamle dage blev oktober måned kaldt for sædemåned, fordi nu skulle man så rugen.

Det var også nu man skulle tømme æble og pærertræer for den sidste frugt og nu man skulle klippe fårene og andre gøremål.

Det også i oktober  og november, at bladene ændre farve på træerne og falder af. I denne måned, bliver skoven så smuk. Jeg vil opfordre til, at man kommer ud på en skovtur og får set dette farveorgie.

.

 

Jeg har, som en dejlig fast tradition, at tage en tur i Dyrehaven med min datter, når det bliver efterår. Da vi oprindeligt er københavnere, så husker min datter det, som et hyggeligt barndomsminde. Dyrehaven og Hareskoven var de to skove vi tog til dengang hun var mindre.

I Dyrehaven er det også en oplevelse, at se de store kronhjorte rende rundt og brøle i brunst og se dem samles i store flokke ude på Eremitagesletten.

 

 

Da hun var mindre var vi også derude, når det var dragedag, jeg tror det er i efterårsferien og det er også en oplevelse jeg kan anbefale.

Prøv,  at gå igennem Bakken når der er lukket ned for sæsonen, der ånder en helt særlig stemning.

Nogle år har vi haft madpakke med og andre år har vi drukket varm cacao udenfor Peter lips hus med varme tæpper om benene.

Efteråret kan være og kan gøres hyggeligt. Det kommer an på, hvordan vi selv påvirker det med vores tanker. Hvis vi går rundt og er triste over, at sommeren er slut så vil vi nok forfølges af den følelse. Men hvis vi indstiller os på at få noget hyggeligt ud af efteråret, så kan det gå hen og blive en dejlig tid på året. Før i tiden syntes jeg det var en forfærdelig tid, det syntes jeg ikke mere, men har også arbejdet hårdt på at ændre den holdning.

Som sagt er bladene ved at falde af træerne og det kan være et godt spejl til os allesammen, på at arbejde med at give slip.

Der findes 8 mindfulness principper og et af dem er “ at give slip” .

Mange gange går vi og klynger os til ting, vaner, mennesker m.m

At give slip handler om at hengive sig til øjeblikket og hvad det indeholder. Især, at acceptere øjeblikket som det er.

Brug åndedrættet, som dit faste trygge udgangspunkt, når du arbejder på at give slip og vend tilbage hver gang det ydre skræmmer.For mange kan det være skræmmende at give slip. Det kan være på kontakten til en gammel ven, der ikke selv viser nogen tegn på at vedligeholde kontakten. Det kan være på en gammel kæreste, en gammel udtjent taske, en vane med at du ikke kan gå ud af døren uden du har tjekket facebook, eller en gammel overbevisning om at du ikke er god nok osv.

Selv kunne jeg have godt af at slippe tanken om at jeg lige skal tjekke om nogle har kommenteret noget jeg har lagt ud på facebook.

Hvad har DU brug for at give slip på?

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

Previous post: