Her er et eventyr til jer, som jeg skrev for snart mange år siden til min datter, da hun var lille.

Det handler om hvordan man måske har fejret vintersolhverv i gamle dage her i norden. Så det er en del af vores egen historie. Hvordan vi festede og fejrede solens tilbagekomst før der var noget der hed kristendom.

Til eventyret høre det med , at spise runde solbrød. Her er et foto af et jeg engang har lavet. Har faktisk lavet mange til de vintersolhvervsfester jeg har deltaget i, i årens løb.

Vintersolhvervs eventyr

Dette er ikke et jule eventyr der dufter af glögg, gran og brun kager, men nærmere af bål, øl og råt kød.

For i gamle dage dengang kongen havde en magisk kraft. Dengang levede en dreng, der hed Toke, han var 7 år.

Han boede i det smukke Lejre, styret de sidste 9 år af Kong Goodfred. Da kongen havde styret i 9 år var det snart tid for ham at blive offeret, da han nu var svag. Ellers måtte der findes en der kunne træde i offerstedet.

Kongen havde ikke her på det sidste været nogen god konge, han var syg og havde været ond og uretfærdig mod børnene. Faktisk havde kongen for nyligt kastet en stor sten efter Toke og ramt ham i ryggen.

Mange gange var han redet ind i skoven for at tale med det mærkelige væsen, der lignede et dyr. En hjort med menneskeansigt og horn, men ingen havde set dem sammen. Ingen i Landsbyen var glade. Tokes far Isulv og kongen skulle nu i kamp ude på sletten, da de var blevet uvenner med hinanden. Toke elskede sin far Isulv og hele landsbyen med. Da han var den bedste og dygtigste smed. Ham kunne de slet ikke undvære, men hvis han vandt, ville han blive konge og skulle i morgen styre den største af alle blot, vintersolhvervsfesten. Men hvis han tabte skulle han være en af de ofrede mænd, der skulle hænges i det store Asketræ til Odin.

Toke havde ikke glemt det frygtelige syn fra sidste år, hvor de alle havde valfartet til den store helligdom ved Uppsala. Hvor der i deres store asketræ havde hængt et væld af offer. 9 af hver slags hankøn, får heste haner og MÆND.

Kampen var begyndt og Toke kunne slet ikke se hvad der skete for den store råbende menneskemængde. Så han løb ind mellem de råbende menneskers ben og da han kom ud så han at de kæmpende var sprunget af deres heste og kæmpede videre med deres sværd. Som mange af de andre børn tog han også en sten for at kaste den mod kongen. Lige som kongen løftede sværdet over hans far kastede han og ramte kongen lige på siden af hovedet. Kongen faldt om på jorden. Alle styrtede hen til kongen og en rejste sig og sagde ”Kongen er død”. Der blev helt stille og alle begyndte at vende sig om mod Toke. Pludselig tig en Toke og løftede ham op og råbte ”Hurra, vi har fået en ny konge og i morgen skal vi feste”. Alle folk råbte hurra og Toke blev båret tilbage til landsbyen. Næste dag sad Toke hos sin mor Sigrid i deres hus, hun var ved at lave diseblot til Freja som alle andre kvinder i byen på dette tidspunkt. Fra en hellig skål hældte hun noget øl ned i arnen så det hele knitrede, så lidt på gulvet og så gik hun ud af døren til deres hellige Tussetræ Hylden. Toke havde set hende gøre alt dette hvert år på samme tid. Forinden havde hun lavet byggrød og bagt runde sol brød til festen. Da festen var en solfest. I dag vil solen fødes igen og vende tilbage til landsbyen som havde været i mørke i mange måner.

Tiden gik hvor Toke bare sad og kikkede ind i arnens ild og tænkte over sin nye magt. Stadig havde han ikke forstået, hvad det var der var sket. Men han viste at det var midvinter og at festen skulle vare 13 dage og at det var årshjulets drejningspunkt.

Da fuldmånen tittede frem fuld og rund drog han med resten af landbyen til den største Hørg i nærheden. Alle havde mad og øl og offergaver med til festen. Alle skulle nemlig møde op til denne fest, der skænkede slægten lykke og kraft. Da alle var samlet sagde Toke, med sin lille barnestemme, at der skulle være fred mellem deltagerne og at han ville drikke ”Jul”. Alle råbte af glæde. Rundt om Hørgen var der opstillet gudebilleder af udskåret træ Thor, Nord, Frej og Freja. Nu hørtes visken fra en stor flot hingst, som om den kendte sin skæbne. Den blev ført ind i midten af Hørgen og en mand skar lynhurtigt halsen over på den. Blodet fra hesten dryppede ned i et stort stenkar, kønsdelene blev omhyggeligt pakket ind i nogle blade. Alle folk var helt stille nu. Toke tog og malede med blod på Hørgens stenstøtter, inde og ude og stænkede det på alle mændene. Kødet fra hesten blev nu kogt og kunne lugtes vidt omkring. Alle skulle spise af det for at få del i kraften. Mange forskellige kreaturer blev nu ofret og hængt i et Asketræ. Derpå tog Toke en gammel skal fra et menneske frem. En ung smuk kvinde ved navn Isa hældte øl i. Han gik dermed rundt om ilden tre gange og gjord så et tegn over skallen og signede Odins skal ” For god årsvækst og fred” og drak af det. Skallen gik videre i solens retning alle drak af det. Derefter drak mændene sammen to og to og så skålede man for de døde frænder, til sidst skålede man for de kommende bedrift. Nu forsatte festen lystigt i de næste 13 dage med at man spiste, drak og sang.