I dag er det årets korteste dag, dagen kaldes for vintersolhverv.

Det er en naturhøjtid, som man kan fejre, hvis man har lyst. Der findes fire naturhøjtider i solhjulet vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.

De blev fejret før kristendommen kom til landet og fejres stadig af nogle.

Jeg kan godt lide at markere denne dag, hvor Solen fødes på ny. Det gør jeg sammen nogle venner hvert år.

Andre bruger denne tid på året til eftertænksomhed. Hvordan gik året, der snart er gået? Hvad har jeg lært? Hvad vil jeg give slip på? Og hvad vil jeg bringe videre?

Lykkenissen spurgte mig, hvad jeg vil sætte fokus på i det nye år.

Jeg vil især sætte fokus på det, at have det sjovt og lave noget jeg kan lide. Jeg har i alt for mange år lavet noget for at præstere udadtil og for at tilfredsstille andres forventninger.

Hvor skal dit fokus være i 2019?