I dag skal i møde Tine, min gamle klasse kammarat. Historien er vanvittig vi fandt hinanden på nettet sidste år efter ikke at have set hinanden i 20-25år. Besøgte hinanden en gang hver og tog i år fire dage til London sammen.

Den dag i dag snakker vi næsten sammen hver dag på facebook chatten, sådan kan livet tage nogle vendinger vi slet ikke havde forudset.

Tine er en sjov tøs 😉 med masser af gang i ilden, læs bare. 

 

1. Hvad fik dig til at uddanne dig til akupunktør?

Det er en meget mærkelig historie. Jeg er uddannet bevægelsespædagog. Her arbejder man så som timelærer, hvilket er benhårdt på mange måder. Jeg havde lige siden jeg blev færdig, tænkt at dette arbejde ville passe vældig godt sammen med et job som alternativ behandler, hvilket også havde min store interesse. Jeg brugte mange, mange år på at overveje hvad det skulle være. Jeg var til info-aftner på skoler for zoneterapi, biopati, heilpraktik, kinesiologi osv. Og jeg prøvede også rigtig mange behandlingsformer på egen krop. Men det ”klikkede” ikke helt. Jo, det lød da spændende, men ikke nok til at jeg ville læse faget.

Så gik der endnu flere år og jeg havde sluppet tanken fuldstændig. Mit firma (Jeg var på det tidspunkt ergonomisk konsulent) havde netop fået en vidunderlig, kæmpe ordre, så jeg var landet et godt sted for det næste år.

En nat drømte jeg simpelthen at jeg skulle være akupunktør. Om morgenen tænkte jeg ”Det var da en skør drøm – sikke noget pjat, det skal jeg da ikke”. Men efterhånden som dagen gik, og de næste dage gik, dukkede den drøm op igen og igen og igen, den bankede meget kraftigt på! Og den mavefornemmelse der fulgte med sagde, at det var altså rigtigt. Jeg listede ind til computeren for at undersøge om man overhovedet kunne tage den uddannelse nogen steder. Ja, jeg anede intet om det, for jeg havde aldrig før søgt i den retning.

Men jeg var ikke et sekund i tvivl. Min daværende kollega var meget negativ og mente jeg havde valgt heeeelt forkert og spurgte om jeg overhovedet vidste hvor svært det fag var? Nej det vidste jeg ikke. Og Gudskelov for det, for så havde jeg jo aldrig kastet mig ud i det. Det var meget svært. Men jeg elskede det from day one og gør det stadig af hele mit hjerte. Så ingen tvivl i mit sind om at det er præcis DET jeg skulle uddanne mig til. Jeg er i den grad på rette hylde og det er en skøn fornemmelse.

Ja, se det er en historie om at handle på sine drømme.

 
2. Hvad det bedste du har lært derigennem?

Jeg har fået et helt nyt og anderledes billede af sundhed, sygdom og kroppens funktion

Jeg er blevet en del af en kæmpe, enorm, world wide behandlingsform, der har dybe rødder 4-5 måske 10.000 år tilbage.

Den er på samme tid meget dyb, kompleks og omfattende – og har den skønne Kinesiske enkelhed. Det er svært at forklare.

Det er et fag man kan studerer for evig tid.

Og så har jeg mødt nogle skønne, passionerede mennesker.

 

3. Hvad er dine råd til folk når de bange for nålene?

For det første kommer de meget sjældent i min klinik, hvis de har reel nåleskræk.

Men jeg møder dem jo på messer fx Dér viser jeg dem en nål, og når de ser at den har en tykkelse på 0,13 mm ja, så kan de godt se, at størrelsen er cirka som et hår.

Folk sammenligner akunåle med kanyler, for det er de eneste nåle de kender. Men en kanyle er jo megatyk, den er et rør der skærer sig vej ind under huden. Akupunkturnåle af god kvalitet gør vitterlig ikke ondt, og jeg bruger kun de bedste.

Desuden har kun det allerøverste hudlag smertereceptorer. Så det er kun i det nanosekund nålen glider igennem det hudlag at man kan mærke lidt.

Jeg kan give mig selv behandling, så virkelig smertefuldt er det nok ikke vel?

 

 

4. Hvornår begyndte du at interessere dig for sundhed? og hvorfor?

Det har jeg gjort altid. Jeg har altid været sindssyg nysgerrig og haft et ønske om at forstå kroppen, funktion og sammenhæng. På bevægelsespædagoguddannelsen var anatomi det dejligste fag overhovedet. Jeg elskede at lære at forstå kroppen, vide hvordan vi ser ud indeni og at kende anatomien og fysiologien. Jeg lappede det i mig. Jeg elskede at læse lektier. Hvilket jeg også gjorde på akupunkturskolen. Og det gør jeg faktisk stadig. Det er ikke ret mange skønlitterære bøger jeg får læst. Men rigtig mange fagbøger.

 

5. Hvad er dit bedste råd til folk her i julen?

Lad være med at gå amok.

Hverken i julesul, sukker, alkohol, gaveræs, eller i at overgå sidste år/naboen. Husk, at julen er hjerteres fest. Det betyder, at vi skal give os tid til at vise kærlighed, samvær, nærvær med dem vi elsker, og også gerne vise hjerterum overfor dem der ikke har så meget, hverken mad, nærvær eller overskud.

 

6. Hvad skal du have at spise juleaften?

Jeg skal have andesteg som jeg langtidssteger. Og så elsker jeg ris Ala mande, men kan ikke særlig godt tåle mælk, så jeg må nøjes med at smage.

 

7. Har du nogle mål for 2013?

JA. Fagligt har jeg i hvert fald to.

Flytte min klinik ud i byen. Hvor ved jeg ikke.

Skrive og udgive en bog.

 

 

8. Har du sådan et overordnet mål for livet?

Jeg tror overskriften må være udvikling, lyst og nysgerrighed.

Stagnation er gys for mig.

Og meningen med det hele må være kærlighed.

 

9. Kunne du tænke dig at uddanne dig mere indenfor sundhed? og hvad skulle det så være?

Udover at jeg er bevægelsespædagog og akupunktør, er jeg også posturolog (retter skævheder i skelettet med øreakupunktur), auriculoterapeut (fransk øreakupunktur), frekvensbehandler (nogle lidelser behandles bedst med frekvenser) og pilatesinstruktør.

Så jeg synes jeg har rigeligt af uddannelser.

Men jeg tager jævnligt kurser for at dygtiggøre mig. Jeg er vanvittig ambitiøs og VIL være dygtig. Og jeg arbejder flittigt på det hele tiden.

10. Hvad var det bedste der skete for dig i 2012

Jeg synes det har været et år fuld af glæde og udvikling og gode oplevelser, så jeg kan ikke sætte fingeren på en enkel oplevelse.