030

Jeg har i dag haft en super dag. 15 urte interesserede kom til mit arrangement i dag “Vild mad for begyndere og andre interesserede” og vi fik sørmer også besøg af dagbladet, der vil skrive lidt om arrangementet.

032

Jeg var lidt nervøs for vejret, men det holdt tørvejr hele vejen igennem, endda med lidt sol.

036

Efter lidt rundt i haven og i skoven, for at fremvise og snakke om forskellige vilde urter endte vi hjemme på min gårdsplads. Hvor vi smagte på mine smagsprøver. De var lavet i forvejen. En dag får jeg mig  et lille ude køkken med bålplads så det kan blive en del af arrangementet, at skulle deltage i at lave maden selv.

005

Her er opskrifternes jeg har lovet jer der deltog:

1.Urtesalt

En håndfuld salt blendes med en håndfuld let hakket ramsløg.

Lægges derefter ud på en flad tallerken, til tørre i solen. Du kan nulre det lidt engang imellem til det er tørt. Så kan det puttes på glas.

019

 

 

2.Mandel muffins med viollikør i glasuren(er fra den udemærkede bog, der hedder Naturens Spisekammer af Anette Eckmann)

12 styks

150g smør

200g sukker

3 æg

Vanilje en halv stang

100g mandelmel (jeg kværnede bare 100g mandler i min nøddekværner)

1 moden banan

150g hvedemel

1 tsk. bagepulver

Det hele blandes sammen. Der puttes 2 spsk. dej i hver muffins forme. Bages i ovnen i 15.min.

Glasuren laves af flormelis og viollikør(eller vand)

 

037

3. Brændnældebrød (fra den udemærkede bog, der hedder Naturens Spisekammer af Anette Eckmann)

½ liter vand

25 g gær røres rundt

Der tilsættes

½ dl olivenolie

1 tsk. rørsukker

1 dl hakkede sorte oliven

½ l brændenælder der behandles som i opskriften på urtedeller.

1 dl solsikkekerner

150 g rugmel(jeg brugte grahamsmel)

Ca. 450g hvedemel.

 

Røres sammen. Dejen skal være lidt klistret, men ikke flydende.

Stilles til hævning 1-2 timer.

Puttes i to kageforme med bagepapir og hæver igen i en halv time.

Pensles og kan pyntes med brændenælde blade der også pensles.

Bag ved 200 grader i cirka 40 min.

038

4. Mojo (spansk kold sovs) (er fra den udemærkede bog, der hedder Naturens Spisekammer af Anette Eckmann)

2 spsk. æblevineddike

1 skive hvidt brød fra dagen før

Et bundt persille

1 liter brændenælder (behandlet som i opskriften på urtedeller)

Salt

1 grøn chili

2fed hvidløg

½ tsk. stødt spidskommen

4 dl rapsolie

Blendes.

Smages til med rørsukker, salt/peber og lidt citronsaft.

039

5. Salat

1 hakket salat hoved, en håndfuld hakket sødskærm over

6.Urtedeller (vegetariske)

Cirka en liter brændenælde puttes i en skål/gryde, der tåler varme og overhældes med kogende vand i 2 min. Vandet hældes fra og brændenælderne brænder ikke mere og kan vrides for det meste vand.

Derefter hakkes de så fint, som muligt.

Cirka en liter skvalderkål skylles og hakkes fint.

De to urter blandes med 2 æg, en dl havregryn, 100-150g corn flaske, cirka ½-1 dl bouillon, salt/peber og lidt mel. Lad det så 15 min og suge væskerne. Kan du forme en frikadelle nu? Ellers skal der måske lidt mere mel i. Derefter steges de som frikadeller. De kan fryses.

opskrift 4

 

7. Ramsløgs pesto

100g valnødder(kan du ikke tåle nødder så brug solsikkekerner), 2 håndfulde ramsløg, lidt citronsaft, salt/peber, cirka 2dl rapsolie

Blend det hele, til det har den rette tykkelse, måske skal der lidt vand eller mere olie i. Måske lidt flere ramsløg.

opskrift 2Det var en rigtig hyggelig dag, med urte udveksling, dejlig tur i skoven i anemonedragt, og hyggelig spisning. Tak til alle jer der deltog. Håber at møde jer igen en anden dag!

040

 

19.april starter mit mere spirituelle kursus “Gå i lære hos urterne”

17. Maj har jeg et arrangement om “Spis mad med gran”

Se mere om de kurserne under “Korte kurser” oppe i bjælken

Kik også gerne ind på facebook gruppen “Urtekundskab”, hvor du kan møde andre interesserede i urter og vild mad!

Jeg kan  hyres til at komme ud og undervise i “vild mad” i din forening, institution, firma osv. Kontakt mig via www.mind4nature.dk