Dette blog indlæg hører til i en række af blogindlæg, hvor I kan lære mig lidt bedre at kende.

Sidste gang skrev jeg om “Mit barndoms land”. Som handlede om naturen, hvor jeg boede i Brønshøj (København) og min skoletid. Fra jeg var 0-17 år. Den kan I læse HER

Den periode jeg nu vil fortælle om går fra 17 til 27 år.

Hvad kan man blive?

Jeg gik 11 år i skole. Jeg søgte som ind på EFG levendelsmiddel efter 10kl, for at blive kok. Jeg kom ikke ind og tog derfor 10. Klasse om på en ungdomsskole med masser af teater. Samtidig fik jeg forbedret mine skole karakterer.  Det resulterede også i, at jeg nu var klar til gymnasiet/ HF og valgt at tage HF på Blågaard seminarium i Søborg.

Derefter var jeg meget træt af at gå i skole og ville ud og arbejde lidt.

Jeg blev helt tilfældigt vikar og senere pædagogmedhjælper i en Børnehave. De syntes, at jeg var så god til det med børn,  at de opfordrede mig til at tage på seminariet og uddanne mig til pædagog.

Min hippie tid

Sideløbende med alt det, fik jeg min første kæreste og den næste og den næste. Min veninde og jeg var de yngste blandt nogle gamle hippier. Jeg gik til koncerter, på Christiania, til 1. Maj, land og folk festival,Roskildefestival, i kollektiver og ungdomshuset. Jeg lærte, at elske hippie musik som The Doors, Jimi Hendrix, Savage Rose, Bob Dylan m.m

Det var en sjov tid, hvor der skete meget. En tid der gjorde mig mere rummelig og hvor jeg lærte om nye måder at leve og tænke på. Jeg følte mig som en hippie og var ligeglad med, at jeg var 20 år for sendt på den. Mine forældre var bestemt ikke hippier, langt fra. Så det var mit lille ungdomsoprør.

Den periode sluttede brat, ved at jeg skippede det hele. Jeg vidste, at hvis jeg skulle videre i livet så blev det nødt til at være på den måde.

Vegetar

Jeg blev også vegetar og min første vegetar periode varede 12 år. 

Jeg havde aldrig kunne lide kød, så det var ret oplagt.

Jeg havde en kæreste, der var vegetar og som lærte mig alt om det. 

De bumser der havde plaget mig i årevis forsvandt, så det var skønt.

Min beslutning var også et oprør mod det konventionelt landbrug og hvordan landbrugsdyr bliver behandlet. Så det var et led i at blive en bevist forbruger.

Pædagog seminariet

 

 

 

 

 

 

 

 

Seminariet var jeg heldig, at komme ind på. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle. Jeg kom heldigvis til at elske de tre år. 

Jeg er så glad for, at jeg oplevede, at gå på seminariet dengang. Pædagogstudiet var endnu ikke en bachelor uddannelse. Derimod var det et studie med masser af teater og værkstedsfag. Selvom jeg elskede psykologi, socialfaglig og almen pædagogik, så var værkstedet nu det bedste. Selv i spisefrikvarteret kunne jeg finde på at være i værkstedet, igang med at lave keramik figurer og andet.

Københavns børnehave seminarium lå dengang i en gammel hyggelig Patriciervilla på standenvejen/ Østerbro.

Så det var i grunden ret tilfældigt at jeg endte med at blive pædagog.

Flyttede hjemmefra

Efter et år på seminariet kunne jeg mærke, at nu var jeg moden til at flytte hjemmefra.

Se videoen

 

 

 

 

 

Mine forældre havde heldigvis lavet en børneopsparing, der gjorde at jeg kunne købe en andelslejlighed. Det var jeg ret taknemlig for.

Jeg nåede at bo tre år alene i lejligheden og det har været sundt for mig. Det lærte mig at blive selvstændig og klare mig selv.

Efter seminariet

Er jeg den nyuddannede meget idealistiske pædagog, der skal ud og revolutionere verden, men hurtigt ramte muren af den barske virkelighed.

Mit første job er som projektansat pædagog på Vesterbro bibliotek, angående indvandrebørn.

Senere udlever jeg en gammel drøm om at arbejde på en byggelegeplads.

Jeg tog kun korte ansættelser, som barselsvikariat osv. for at afprøve mit pædagog fag i alle mulige sammenhæng.

Shamanisme

Kort efter seminariet støder jeg på shamanisme og begynder at udvikle mig indenfor det og har praktiseret det lige siden. Forinden havde jeg i mange år søgt efter en religion, der matchede mig. Jeg fandt dog ud af at det slet ikke var en religion jeg ledte efter, men en måde selv at opnå kontakt til det der er størrer end en selv. Shamanisme er en måde, at være i verden på, hvor man kan komme i kontakt til naturen og den åndelige verden. For mig var det som, at komme hjem. Shamanisme har eksisteret i alle primitive kulturer også her i Norden. Hver måned mødes jeg med ligesindet for at arbejde med shamanisme.

Flytter sammen med en kæreste

I den sidste del af min ungdomstid flytter jeg sammen med en kæreste i en lejlighed i Albertslund. 

Jeg arbejder på det tidspunkt i en almindelig børnehave og senere i min første skovbørnehave.

Vi bor sammen i tre år. Det er tæt på Vestskoven, hvor jeg holdt meget af at tage hen.

Set i bagspejlet var de tre år lidt af en fejltagelse, men hvem er fejlfri?

I den periode uddanner jeg mig også til spædbørnsmassage instruktør, da jeg syntes jeg mangler noget om den helt tidlige barndom.

Jeg blev økologisk bevidst 20 år før resten af Danmark. Husker, hvordan vi hver lørdag tog toget fra Albertslund til Tingstedet i Valby og købte økologiske grønsager til hele ugen.

Mister min far

Jeg mistede min far allerede som 27årig. Han nåede desværre aldrig at opleve mig blive forælder.

Nu starter der en 10 årig periode, hvor jeg mister 6 mennesker, der stod mig nær. Det startede med min far, min mormor, en veninde, den kæreste jeg før nævnte som en fejltagelse, en leder i en børnehave og en shaman bekendt.

Jeg får virkelig lært lektien i det at miste og endnu mere i at være taknemlig for det man har.

Jeg takker den dag i dag for at jeg havde lært om shamanisme inden, det fik mig meget nemmere igennem sorgen. To af personerne fik jeg endda lov at tromme for på Rigshospitalet, for at hjælpe dem i processen med at give slip på denne verden.