Jeg har været så heldig, at få et anmelder eksemplar af det nye bæredygtige livsstilsmagasin Sustain yearly 2019. Hvilket kun er deres 3. magasin.
Når man får det i hånden mærker man, at der ligger nogle bæredygtige tanker bag magasinet. Det føles som en helt bog, da det er trygt i tykt genbrugspapir.
Når man åbner magasinet er det første man møder, et foto af en meget ung redaktion.
Redaktionens medlemmer har taget stilling, til hvilken livsstil de gerne vil leve, og hvordan den er bedre for klimaet og miljøet. De ønsker bare at levet et mega fedt liv uden dårlig samvittighed over dets påvirkning på kloden. Magasinet giver forslag til, hvad du KAN gøre og er ikke en manual til, hvad du SKAL gøre.
Det sidste kan jeg rigtig godt lide.
Magasinet kommer omkring emner som: kødforbrug/vegetar, flyrejser, butikker med bæredygtige omtanke, madspild, plastik, at cykle, affaldssortering, genbrug/genanvendelse, forurening, dyrk selv, samle skrald, samle vild mad, klimaforandringer og at vi kommer for lidt i naturen.
Der er nok at tage fat på, sætte sig ind i og læse om. Magasinet indeholder guides, interviews, opskrifter m.m
Jeg har opdaget et par nye spændende profiler på instragram, som jeg fik lyst at følge.
Jeg har fulgt Sustain Daily i et stykke tid på instragram, der er lige så meget inspiration at finde som i deres magasin.
Der er en masse godt at hente, især hvis man er nybegynder inden for område.
I staten af bladet spørger man de forskellige medlemmer af redaktionen om to spørgsmål: 1.Hvilken sag optager dig især lige nu? Og 2. Hvad er den næste bæredygtige livsstilsændring, du vil kaste dig ud i? De to spørgsmål tænkte jeg kunne være sjovt at stille mig selv.
- Hvilken sag optager dig især lige nu?
Det påvirker mig lidt, at der lige nu er en masse børn og unge der er “ vrede “ på de voksne over, at vi står i den klimasituation, som vi står i.
Det skal lige understreges, at jeg heldigvis ikke mødte den vrede i magasinet.
Jeg syntes den vrede er lidt uretfærdigt. Dog kan jeg godt forstå det, hvis vreden er vendt mod de politikere der ikke gør noget, men kun snakker. Eller hvis vreden er vendt mod den krig og ødelæggelse der er i verden (hvilket jeg er chokeret over, aldrig bliver nævnt, heller ikke i bæredygtige sammenhæng). Eller hvis vreden er vendt mod de multinationale selskaber, der masseproducerer under dårlige forhold for deres arbejdere og miljøet.
Jeg føler, at vreden bare er vendt mod alle os voksne……
Jeg har forlængst gjort mange af de tiltag, der bliver nævnt i magasinet. Men måske har flere af dem været af andre grunde end at være politisk korrekt.
For bare, at nævne nogle ting. Jeg har været vegetar i sammenlagt 19 år. Startede første gang da jeg var 16 år. Mest fordi jeg aldrig rigtig har kunne lide kød og fordi jeg så en sundhedsmæssig fordel ved det. Men bestemt også på grund af landbrugsdyrenes grumme tilværelse.
Dengang var man ret meget til grin, når man var vegetar. Det var svært at finde steder at spise, når man var i byen.
Nu hygger mig over alle de nye kødfri spisesteder, der popper frem især i København.
Jeg er dog bange for, at mange unge vegetarer og veganere, uden at tænke over det, er “købt” af en ny industrien, i form af færdig lavede veganer retter, der skal ligne kød. De er dejlig nemme, men ikke ligefrem nødvendigvis sunde.
Sætter mig sig rigtig ind i, at lave kødfri mad kommer man både til at sparer penge og undgår madspild. At være vegetar og tænke på miljøet og dyrene er i mine øjne også tæt forbundet med at leve økologisk. Mange færdigretter til vegetarer og veganere er heller ikke altid økologiske. Det er så ærgerligt syntes jeg.
Jeg har aldrig rejst særligt meget og det kan vel næsten tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har fløjet med et fly, men det har været fordi vi ikke har haft råd.
Jeg har genbrugt ting og går meget i genbrugstøj, men det har da mest været for at spare penge.
Jeg er barn af forældre, der havde oplevet krigen. Så de vidste, hvad det ville sige, at mangle og skulle bruge af det der var. Jeg husker tydeligt min mors syæske, der var en genbrugt plastik bøtte, hvor der havde været is i. Desuden brugte de ofte nattoget, når vi skulle på ferie, så det har jeg prøvet en del. Jeg håber personligt at nattoget kommer tilbage, det var så hyggeligt.
Her i Ringsted har vi affaldssortering og det der ikke ryger ud til de opsatte kasser ryger ud til hønsene eller i kompostbeholderen.
2. Hvad er det næste bæredygtige livsstilsændring, du vil kaste dig ud i?
Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget ved, at der bliver sprøjtet med gift rundt om på de danske marker og rundt om min egen. Vi har en mark vi mere eller mindre har givet tilbage til naturen og de dyr der lever på den. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre andet end at købe økologisk, selv dyrke lidt og støtte dem der kæmper for at oplyse om det, som gylle.dk og andre.
Jeg er dybt træt af, når jeg køber ind, at alle mine madvare er pakket ind i plastik. Jeg står med et bjerg plastik, når jeg har “befriet” min mad. Der findes kun løsvægt supermarkeder i København desværre.
Jeg ærger mig over, at der i Danmark er så mange regler. Staten kunne financiere eller give tilskud til alle der ville etablere solceller på deres hustag, så kunne vi spare en masse olie.
Mange siger, at det koster tid og penge, at sætte sig ind i at leve bæredygtigt og sundt. Det har de for travlt til. Til det stiller jeg altid modspørgsmålet “ hvorfor skal vi have så travlt?”. Det spørgsmål prøver jeg, at påvirke mine læsere og kursister med. Jeg vil rigtig gerne hjælpe med at give løsninger på det. Som Natur og stressvejleder møder jeg mange stressramte, der ikke lever i overensstemmelse med deres egne værdier. Heldigvis møder jeg også andre, der er kommet ud af stress og fundet en ny og mere autentisk måde at leve på. Det syntes jeg er rigtig spændende og jeg ønsker at dele ud af nogle af de ideer.
Jeg arbejder ved siden af på et plejecenter, hvor min stilling udløber til årsskiftet, hvis ikke de beholder mig.
Hvis ikke, skal jeg ud og finde et nyt halvtidsjob. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at finde et, der går op i økologi, eller bæredygtighed eller har nogle værdier, der matcher mine på de her områder. Det har jeg aldrig rigtig prøvet. Jo, lidt i “Det grønne hus” i Køge og lidt i en økologisk børnehave i Albertslund for mange år siden, da alle institutioner i Albertslund omlagde til økologi.
Men hvor Søren finder jeg sådan et job?
Det blad har givet meget stof til eftertanke.