Fornylig var jeg på en slags silence retreats, og måske er det overdrevet at kalde det det, for de fleste får måske associationer til en rejse til et tibetansk kloster. Men det var 4 dage, der handlede om stilhed og et foregik i Næstved , på noget der hedder Quistgården.

Vi fik dejlig mad, der var udelukket sukker og andre stimulanser. Quistgården ligger ikke langt fra stranden mellem Karrebæksminde og Bisserup.

 Jeg var spændt på om opholdet kunne hjælpe mig med mine egne problemer med at have for meget stress. Så meget, at jeg er sygemeldt med det p.t. De to første dage skulle vi være i total stilhed, det vil sige i 48 timer. Altså ikke snakke med nogle, ikke tv, ikke bærbar, ikke bøger, ikke musik bare os selv. Uha! det virkede skræmmende allerede da jeg læste om det første gang. Men da det foregik under kyndig vejledning af Flora (og hendes mand), som jeg blevet mindfulness instruktør hos og at hun mente det kunne være gavnligt for mig i min situation, ja! så gjord jeg det. 

Da vi ankom blev vi undervist i hvordan og hvorfor dette var godt. Vi var i alt 8 kvinder. Derefter tog de to undervisere hjem. Jeg blev helt panisk ved tanken og tænkte” ja men de kan da ikke bare forlade MIG”. De viste jeg havde stress og nu skal jeg være alene med mig selv i 48 timers tavshed, hjælp! det var da lige til at blive skør af at tænke på.  Men så var der noget inde i mig der hankede op i mig og mente at det var noget nær livs nødvendt for mig. At jeg godt kunne. At det kun er mig selv der kan heale mig selv og bedst ved hvad der er godt for mig. 

mindfuldness ro

Samtidig havde jeg sukket efter dette. En situation hvor, du bare kan være dig og ikke skulle forholde dig til nogen eller noget hele tiden. Faktisk havde jeg jo drømt om et ophold alene i et sommerhus langt væk fra alle andre. Her var så den luksus, at du fik serveret den dejligste mad til alle måltider og sjovt nok kom måltiderne rigtigt i fokus. Du så frem til dem, du planlagde efter dem og nød at spise dem, som en kærkommen mulighed for at komme lidt væk fra dine tanker i stilheden. Vi måtte heller ikke snakke sammen imens vi sad der og spiste sammen. Det var en meget speciel oplevelse, som vi bagefter har grinet en del af. Lige pludselig hører du hvor meget vi alle tygger, synger, supre, klirer med bestik og så videre. Men det var også trygt til disse måltider, at sidde sammen og mærke hinanden energier og tilstedeværelser.

Vi mediterede også dagligt to gange samlet, det var også rart. En hel time hver gang. Jeg blev lidt utålmodig hver gang, men det var en typisk reaktion for mig. At jeg blev lidt utålmodig engang imellem. Derfor øvede jeg mig i at gøre flere ting langsomt, bruge åndedrættet og gøre bare det at tage noget at drikke til noget rituelt.  Det, at være på sådan et ophold er jo i den grad en måde, at hive i nødbremsen på. En måde at stoppe op i sit liv på og spørge sig selv ” Er det liv jeg lever godt nok?”. Jeg er vant til at være meget aktiv, men lige nu har jeg ikke godt af det. Det var på mange måde en fantastisk og underlig oplevelse at have så meget TID. Den ene dag sad jeg og så solen stå op og den næste dag at den gik ned. Fantastisk smukt og noget jeg til hverdag bare lige register, hvis jeg overhovedet gør det på en almindelig travl arbejdsdag. Jeg følte jeg på en måde kom hjem igen. Hjem til en del af mig, som hele tiden har været der, men som jeg næsten helt havde glemt. I mit forsøg på at tilfredsstille andre hele tiden, havde jeg glemt mig selv. En klassiker for folk med stress. Men jeg kom også hjem til mine egne værdier, det der betyder noget for mig. Her havde jeg nok også alt for meget prøvet at leve op til en anden jeg, end jeg i virkeligheden er. Dette var nok det vigtigste for mig. Jeg var blevet den bedste udgave af mig selv. Som et løg, der havde fået skrællet skallerne af en efter en ind til kernen.

Inde bag kernen opdagede jeg også, at kunne finde stilheden i mig selv. Jeg troede jeg ville blive bange for den, men nej! faktisk vil jeg kunne “flygte” derhen når hverdagen indimellem bliver lidt for meget. Jeg ved lige, hvor punktet “sidder” i min krop og hvordan det føles at være der. Så jo dette er også et værktøj til at afhjælpe stress på. 

Jeg fik også gået en lang tur i naturen hver dag fra 1,5 til 2 timer. Ned til standen hver dag og så det blæste eller sneede. Her fandt jeg den største frihed. Ordet frihed kom til at være en generel ledetråd for mig på hele kurset. Naturen betyder alt for mig, her føler jeg som sagt frihed, men jeg føler mig også hjemme. En samhørighed, som jeg glæder mig til at holde nogle kurser i til efteråret. Kom flere gange til at tænke på indianernes søgen ud i naturen på en visionquist.

De næste to dage lavede vi yoga, mediterede og snakkede om begrebet stilhed.

Efter jeg er kommet hjem igen har jeg været meget bedre til at indføre en praksis med daglig meditation og morgen gymnastik/yoga.