Igår havde jeg kurset “Vild mad for begyndere og andre interesserede”.

Jeg har lovet deltagerne opskrifterne. De kommer herunder, så flere kan få gavn af dem.

vild mad 5

Vi startede med en kop brandnælde te og lidt urtesnak i drivhuset. Derefter gik vi ud i naturen og gennemgik og plukkede nogle af de mest almindelige spiselige urter.

vild mad 1

Vejret var skiftevis sådan

vild mad 6

og sådan.

Tilbage igen spiste vi en “frokost”,af vild mad jeg havde lavet i forvejen.

Jeg havde givet mig selv den udfordring at alt skulle være vegansk ( ikke noget dyrisk)

vild mad 7

Vild salat

1. Iceberg salat hoved, nogle skvalderkål, nogle mælkebøtteblade,nogle vinterportulak, lidt rød grønkål, og lidt Skt. Hansurt blade.

Ramsløg pesto

50g valnødder, en stor håndfuld ramsløg,lidt citronsaft, lidt salt og olivenolie(ca 2 dl) og 1/2 dl vand. Blendes.

Brændnældebrød(fra bogen Naturens spisekammer af Anette Eckmann)

½ liter vand

25 g gær røres rundt

Der tilsættes

½ dl olivenolie

1 tsk. rørsukker

1 dl hakkede sorte oliven

½ l brændenælder, der har været overhældt med kogende vand og taget op og presset for vand og hakket.

1 dl solsikkekerner

150 g rugmel(jeg brugte grahamsmel)

Ca. 450g hvedemel.

 

Dejen skal være lidt klistret men ikke flydende.

Stilles til hævning 1-2 timer.

Puttes i to kageforme og hæver igen i en halv time.

Pensles og kan pyntes med brændenælde blade. der også pensles.

Bag ved 200 grader i cirka 40 min.

Fallafler med skvalderkål

En pose kikærter stilles i blød dagen før i vand, der lige dækker.

Næste dag køres de igennem kødhakkeren med, 3 løg, 5-6 fed hvidløg, et stort bundt skyllede skvalderkål(normalt bruger man persille).

Farsen blandes med 2-3 spkf. salt, lidt peber, lidt paprika, lidt karry, lidt spidskommen og lidt koriander.

Form falaflerne med en ske og frituresteg dem i olie.

Kraut med blomkål og karry(fra bogen Fermentering fra Årstiderne)

Da det er så meget oppe i tiden med fermentering, syntes jeg at deltagerne skulle smage det.

1600g hvidkål, 150g gulegrudder, 150g blomkål, 100g løg, 50g rosiner, 40g karry, og 40g salt.

Alt skal skylles, vejes og snittes eller rives i mindre stykker.

Så skal det op i et stort fad og du skal massere og mase det med hænderne så det safter.

Derefter skal det i et rendt stort patentglas, sammen med saften, som skal dække salaten. Mas det godt ned. Dæk det med et stort kålblad til sidst.

Luft ud en gang om dagen, fra glasset, over de næste 7 dage.

 

vild mad 2

Mynte kage

Som grundopskrift brugte jeg kageopskriften herfra 

og pyntede den med hvid glasur og med hakket mynte.

Man kan finde vandmynte i nature bare ikke lige, hvor jeg bor.

vild mad 3