Jeg glæder mig dagligt over at dagene bliver længere og fuglene synger lidt mere og jeg snart skal ud og plukke ramsløg

 

  • I dag, her på den første forårsdag tager min mand og jeg en vandretur rundt om Sorø sø, det er cirka på 10 km. Jeg ser frem til at, vi skal gå og hyggesnakke og hygge os med termokanden og madpakke, imens vi ser ud over søen i solskin
  • I denne måned har jeg intentioner om, at gå live på min facebook side          “ Mindfulness haven” og fortælle om Natur og stressvejleder uddannelsen, hvor hold 7. starter til april. Så hvis du er interesseret så starter jeg den den 8. marts kl.19.00 og fortæller om modul 1-3, den 12. marts kl.9.00 modul 4-6, den 15. marts kl.19.00 modul 7-9 og den 19. marts kl.19.00 modul 10-12. 
  • Derudover kan du komme på gratis introkursus til Natur og stressvejleder uddannelsen den 12. marts og den 25. marts begge dage fra kl. 10.00-13.00, der er ingen bindinger ved at deltage, men du får lov at snuse til uddannelsen og stille spørgsmål. Du vil høre om, hvad naturen kan for, at afhjælpe stressproblemer? Længes du selv efter en større forbindelse til naturen?

    Program:
    Vi mødes i mit drivhus
    En centrerings øvelse
    Jeg fortæller lidt
    Vi går ud i naturen og afprøver nogle øvelser
    Vi går tilbage til drivhus og hygger med kaffe/te og lidt guf.
    Her kan I stille spørgsmål og jeg kan fortælle om uddannelsen. Nyt hold starter til april. Måske denne vej er noget for dig.

 

  • Hold 6. på Natur og stressvejleder uddannelsen stopper. Jeg glæder mig til at, vi skal have afrundet det hele med både undervisning og festligheder
  • Min bog “Naturens cirkel” udkommer 18. marts Jubi! Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg leger med tanken om en bogreception, det vil du høre nærmere om.
  • Som jeg før har fortalt er jeg ved at uddanne mig til ayurvedisk sundheds og livsstils konsulent. Her i marts skal jeg vælge det emne, som jeg vil skrive eksamens opgave i og vi skal have eksamensvejledning. Vores uddannelses hold skal også på detox i marts, ikke bare tre dage (som sidst) men en hel uge denne gang. Indenfor ayurveda detoxer man to gange om året, forår og efterår. Jeg tænker, at afprøve det hele for senere, at kunne rådgive andre. Det ikke en streng kur, hvor man kun drikker, vi får noget at spise hver dag til alle måltider.
  • Så vil jeg kikke efter krokus og nyde fuglesang. Huske ikke at så noget endnu for det plejer altid at være for tidligt. Med mindre man har varmelamper og det har jeg ikke.
  • Som tidligere sagt er min datter gravid og det er spændende at følge med i, her i marts skal hun 20 uger scannes. Jeg er ved at strikke en kant på mit babytæppe til hende. Når det er færdigt går jeg nok igang med noget nyt, jeg er helt sikker på, at jeg bliver en helt overdrevet “bedstemor”.
  • En af mine facebook venner og jeg har aftalt, at mødes i virkeligheden. Så vi tager snart en gåtur og lufter hendes hund, min er i løbetid.