Så er foråret for alvor igang, hvor er det skønt. Om morgen bliver jeg vækket af et kor af fuglesang. Skoven bugner af anemoner og vi nyder af opholde os i drivhuset igen.

  • Min intention er, at deltage i litterær open Mic i cafe Boghart i Holbæk, den 12 maj, kl. 19.00. Det er et sted, hvor folk kan komme og læse op af noget de har skrevet. Måske det også er noget for dig? Enten at lytte til eller selv læse op.
  • Så drømmer jeg om, at min bogreception den 13. maj bliver vellykket. Krydser fingre for godt vejr, da jeg fejrer det i en bålhytte ude i den smukke natur ved Tystrup bavelse søerne i Sorø. Her lå min gamle arbejdsplads, dengang jeg var naturvejleder. Hvis du vil med skal du tilmelde dig ved at skrive til mig på doreen@mind4nature.dk

 

  • Jeg glæder mig til bøgen springer ud og skoven bliver lysegrøn og jeg kan høre Nattergalen synge om aften, i kap med frøerne der kvækker. Mange af naturens dyr har små unger nu, ræven har hvalpe, dådyr fødes, fuglene fodrer deres unger osv.

  • Den skriftlige opgave til ayurveda eksamen er nu afleveret. I maj drømmer jeg så om, at bestå den online test med 75 spørgsmål, som også er en del af eksamen, Ønsk mig held og lykke 🤞🏻. Senere på måneden skal jeg på de to sidste live dage i Nivå. Her skal jeg mundtligt fremlægge et mindre emne for de andre og så håber jeg, at blive færdig Uddannet Ayurvedisk sundheds og livsstils konsulent.
  • Connie fra livslyst (som lige har afsluttet Natur og stressvejleder uddannelsen hos mig) og jeg skal arrangere en Havesalon netværksdag for folk, der arbejder i terapihaver og med naturen som helbreder. Jeg ønsker virkelig det bliver en god dag, i Connies skønne have.
  • Jeg ønsker, at vi får sået og plantet ud i vores piledrivhus, som min mand lavede sidste år. Så vi kan være lidt selvforsynende med lidt grønsager. Vi har lige nemlig lige spist de sidste grønkål.

  • Jeg glæder mig til at dele det podcast afsnit af “Det spirituelle kompas”, som jeg er med i med min bog. Indtil da kan du lytte til forrige gang at jeg var med.

 

 

  • Jeg drømte fornyelig om, at komme til Lejres livstilsmesse og så vupti var vi heldige at få to fribilletter af en af vores venner, det kan ikke være bedre.
  • Min månedlig dag med min datter, må meget gerne blive en Christinashavner tur til cafe Båden eller kanalhotellet, som vi har talt om, der ser så hyggeligt ud og min datter bor i nærheden.