For et stykke tid siden sagde min veninde til mig:” Du skal da lave en blog om livet på landet. Dig med dit surdej og hjemmestrikkede karklude. Sådan en blog vil både jeg og mange byboere elske”.
Hun sagde det efter at havde set nogle af mine fotos på Instagram. Der har jeg haft fotos af både surdej og hjemmestrikkede karklude. Dog også af mange andre ting.
Jeg ved godt hun skrev det i en god mening. Men jeg har nok i en blog og det er den du læser lige nu. Den kan sagtens rumme det hele. For meget af det jeg deler på Instagram vil jeg også til at dele her på bloggen.
Hvis min veninde hørte det ville hun nok tage markedsførings- brillerne på. Derefter ville hun forklare mig, at man ikke skal sprede sin energi i alle retninger og spørge mig om denne her blog ikke henvender sig til folk med stress-problemer?
Jo det gør den og det vil den blive ved med. Men den vil også begynde at tage en lille ny drejning.
Det skyldes at jeg er blevet vanvittig interesseret i stressens sidste fase. Der hvor du, der har haft stress, skal til at finde en ny måde at leve på. En ny vej!
I de fleste tilfælde en ny, ægte, og mere autentisk måde at leve livet på.
Derfor vil denne her blog udover stressproblematikker også blive krydret med interviews af personer, der har valgt nogle spændende ændringer i deres liv efter deres stress nedtur. Der vil blive krydret med opskrifter, lidt om min Mindfulness have, naturoplevelser m.m. Jeg leder også efter nye tiltag i Danmark (eller ude i verden), som kan giver en følelse af håb. Et spirende håb om en mere autentisk måde at leve på.
Et håb for en bedre verden. For hvis vi først får øje på de små tiltag rundt omkring, så kan vi glædes over dem. Så kan det løfte vores energi.
Det kan være et liv, hvor man har mere tid til hinanden og vore interesser.
Brød med surdej tager tid at lave, men det smager også langt bedre. Det ville jeg gerne fortælle med mine fotos, den dag på Instagram. Desuden behøver det ikke at være noget problem at det tager tid, det skal bare sættes lidt i system.Det vil jeg også meget gerne skrive om. Så du også kan få lyst og mod på det.
Kvalitet tager tid, det ægte og oprindelige tager tid. Jeg fravælger gerne noget andet, for at få mere tid til det ægte. Det der betyder noget for mig.
Karkludende strikker jeg fordi det er afstressende for mig at strikke og fordi jeg gerne vil udskifte mine gamle karklude, der er usunde for miljøet.
I den sammenhæng ledte jeg efter økologisk bomuldsgarn. Det fandt jeg, da jeg for nylig stod på messe. I boden lige overfor min stod Kristine og og solgte garn og andre fairtrade ting.
Jeg købte to lækre ruller garn af det blødeste økologiske bomuld fra Peru (og lidt andre småting). Du kan se garnet i hendes webshop, på hendes side “Tid til omtanke” HER.
Jeg fortalte hende faktisk, hvad min veninde havde sagt. Hun var helt enig med mig i, at mine ideer godt kunne kombineres. Hun kendte godt til stress og mente også at dem, der havde haft stress inde på livet, ofte søger en tilværelse der er mere ægte, sund og miljøbevist.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening:
Har du også oplevet, at der efter din “stress periode” kom nye, mere ægte værdier ind i din hverdag?
Eller er du lige netop ved at finde ud af, hvad dit “nye liv” nu skal indeholde?