Jeg får lige lyst til at fortælle jer lidt om igår, hvor jeg havde netværksmøde med tidligere kursister på Natur og stressvejleder uddannelsen.
Der var både nogle fra hold 1, 2 og 3, det var så hyggeligt.
Hold 4 er lige startet for en uge siden, så de må vente til næste år. For dem der ikke ved det varer min uddannelse 1. år. Så der var nogle med, der ikke havde set hinanden et par måneder og nogle et år og andre to år. Så det var et glædelige gensyn.
Sidste år var vi til rundvisning i Skt. Hans have i Roskilde og spiste bagefter i deres skønne cafe.
Igår var vi på Gisselfeld, mere bestemt i deres orangeri/ Paradehuset.
Hvis du ikke har været der, så er det virkelig et besøg værd i din sommerferie, læs mere om det HER.
Vores program var sådan, at vi blev hentet af Greg, fra Paradehuset. Han guiede os frem til Paradehuset og fortalte lidt kulturhistorie undervejs.
Derefter blev vi overladt til Stig fra Paradehuset, som jeg havde bestilt til at lave en “Stille time” for os. Det kan du læse mere om “Stille time” HER.
Derefter gik vi tur i den smukke park og sluttede af med kaffe/ te og kage i deres cafe.
I “Stille timen” placerede vi os på hver vores stol i det store flotte og magiske rum i orangeriet, en lille hjørne af paradiset.
Vi blev guidet ind i stilheden gennem en fantastisk historie fortalt af Stig.
Derefter var vi i stilhed. Efter en halv times tid kom Stig igen med Jasmine te til os og fortalte historien færdig derefter forsatte vi i stilhed.
Det var en hel anden måde at blive guidet til stilhed end mange af os havde regnet med. Men det er jo bare fordi vi har en fast ide om hvordan det skal/ kan gøres. Det virkede fint. Så en personlig histore kan sagtens bruges indenfor mindfulness og stilhed har jeg konkluderet. Hos deltagerne satte den gang i minder om deres farmors eller mormors skønne haver. Hos andre satte det fantasien igang og de bryggede videre på historien, inden vi fik den rørende slutning.
Flere af os var forskellige følelser igennem i den time vi sad der og flere var berørte. En fandt her roen til at finde hjem til sig selv efter flere måneder med travlhed.
Indimellem var vi også bare i nuet og nød skønheden af alle gevæksterne i orangeriet og alle de spændende ting, der er sat op imellem. Det var sten, figurer, vaser osv.
Jeg startede selv med at lukke øjnene og tage nogle dybe vejrtrækninger og lige få kontakt til kroppen. Da jeg åbnede øjnene fik jeg øje på et blad fra en pelargonie. Under normale omstændigheder ville jeg tænke, at der var et blad. Måske ville min hjerne fortælle mig, at det var et blad fra en pelargonie, fordi jeg i dette tilfælde ved, hvad den hedder. Igår gav jeg mig tid til at iagttage den og blev overrasket og fascineret over alle de fantastiske farver det havde. Jo mere jeg kikkede jo mere fantastisk fremstod farverne. De blev stærkere og stærkere og jeg havde ikke indtaget noget ……ud over Jasmin te.
Det er det der sker, når man giver sig tid til at stoppe op og falde til ro. Så ser man noget man normalt ikke ser.
Prøv at give dig tid til det.
Se video med Stig og stedet
HER
og
