tromme

At lave shamanisme er også en del af mig og noget jeg ikke har skrevet så meget om endnu.

Shamanisme er en urgammel måde at forholde sig til naturen og universet og hinanden på.

Man har kendt til shamanisme siden de første mennesker på jorden. Shamanisme er ikke en religion, det der en del der tror og mens vi er i gang har det ikke noget med satanisme at gøre.  Mange når det høre noget, der ender med “nisme”, så tror de alt muligt mærkeligt. Men det er en tro på Animisme, altså at alting er besjælet, så du kan gå ud i en skov og f.eks. søge råd hos et gammel egetræ. det også noget jeg indimellem gør. Altså du kan kommunikere med andre skabninger. Når man praktiserer shamanisme har man nogle “åndelige hjælpere” eller “åndelige vejledere”, som man kan kommunikerer med og få hjælp fra.

Nogle af de ting jeg bruger når jeg tager på en “Shamanistisk rejse til åndeverden ” eller “Den anden virkelighed”, dem vil jeg vise dig her.

Øverst er min tromme, min elskede hånd tromme. Når jeg trommer meget monotomt på den, så ændres min bevidstheds tilstand og jeg “glider” lige så stille af sted i tankerne på en lille rejse til åndeverden. Selv har jeg altid været overbevist om, at  noget af min sjæl forlod kroppen undervejs og noget blev tilbage og passede på kroppen. Der findes noget der i hjernen hedder alfa og beta niveauer, og det er ret tæt på at drømme, så får nogle er det lidt svært at lære, da de ofte oplever at de bare falder i søvn. Mange shamaner har kaldt trommen for deres hest, som de rider på til åndeverden, man kan i hvert fald godt sige, at man rider på lyden.  Men man er ikke i trance, langt fra. Du er mere med et ben i to virkeligheder. En hvor du ligge på gulvet eller sidder i en stol, der sagtens kan fornemme hunden der gør udenfor. En anden der er på vej i en anden virkelighed, der for manges vedkommende ser noget anderledes ud end den verden vi kender til. Det vil jeg komme nærmere ind på i et andet blogindlæg.

pose

Herover er min pose med vigtige shamanting, det kan være lykke og kraftting jeg bruger til forskellige formål. Min datter har syet den da hun var lille til hendes mors shamanting, og det har jeg givet den ekstra kraft og betydning.

 

rasle

 

Her over er min rasle. Meget nøje valgt ud via dens lyd. Den bruger jeg til flere ting, men som regel til at synge/ påkalde de åndehjælpere og kraftdyr, der vil hjælpe mig lige den dag. Men jeg bruger også raslen når jeg giver healing.

 

 brumme

 

Så er der min brumme. Det der ikke så mange shamaner, der bruger, med mindre de på en shamanistisk ånderejse har fået at vide af deres kraftdyr eller åndehjælpere at det er godt for dem at bruge sådan en. Når du svinger den rundt i luften giver den en sær ur lyd. Jeg har fået at vide at jeg skal bruge den, når jeg påkalder mine hjælpeånder. Der er simpelthen nogle af dem, der bliver tiltrukket af den lyd. Jeg har selv lavet min brumme. Mange shamaner har lavet alle deres værktøjer.

Jeg har også prøvet at lave en tromme helt fra bunden af, men de der skind trommer har det ikke så godt i fugtigt vejr, så mister de deres lyd. Så ja, den tromme i så herover er en plastik tromme og derfor udmærket til at tage med i skoven om aften, når duggen falder.

røgelse

 Så tænder jeg altid et lys eller 4 et til hver retning, nord, syd, øst og vest. Dertil noget røgelse. Disse kegleformede røgelser her, dufter skønt af granskov. Det er en duft min hjerne genkender og bare ved at tænde der begynder min bevidstheds  tilstand at ændre sig.

At ens hjerne ændre bevidstheds tilstand, skal du ikke blive skræmt af. Det gør de fleste hjerne flere gange i døgnet, du registrerer det bare ikke. Det kan f.eks. ske i det øjeblik du sidder i bussen og falder i staver.