Så går vi ind i foråret. Jeg kan mærke det i kroppen, når solen skinner og fuglene begynder at fløjte.
Det lige så det bobler inden i mig, også selvom der stadig er dage med regn og slud. Men jeg ved at vi på rette vej og der igen bliver travlt i haven.
Jeg har allerede sået de tre første sæt planter. Artiskok for første gang, Pryd røllike for første gang og en af dem jeg elsker meget højt, Kæmpe verbena.
Selvom påsken ikke altid falder i marts (som f. eks i år), så bliver jeg ofte tunet ind på to ting i marts måned. Farven gul og citron.
Måneden opskrift
Lemon curd (ca 450g)
Saft og reven skal fra 3 øko citroner
En knips salt
200g sukker og 3 æg
Piskes sammen over svag varme til massen begynder at bliver tykkere.
Tages af varmen.
100g smør smeltes i massen.
Kommes nu på sterile sylteglas.
Kan bruges i lagkager, på kager, til desserter og som smørrelse oven på et stykke brød.
Månedens aktivitet
Lad Marts måned vække din kreativitet. Lad alt den skaberkraft, der er i naturen smitte af på dig.
På en solskinsdag finder du en lækrog og sætter dig og tegner eller maler. Har du et drivhus er det et oplagt sted, der skal ikke meget sol til før det er lunt at sidde der. Jeg har allerede spist årets første frokost derude.
Det kan også være den måde du fejrer forårsjævndøgn den 20. marts
Månedens drømme
Drømme jeg har for denne måned. Nogle er aftalt og andre kræver handling bag.
- Jeg skal ud og samle de første ramsløg og lave dejlig pesto
- Sætte kartofler til spiring
- Vi skal vaske hele drivhuset ned og gøre det forårsklar
- marts sluttede et pilot kursushold jeg har haft kørende i hele vinterhalvåret
- Jeg skal til foredrag med Lone landmand https://lonelandmand.wordpress.com/
- Jeg skal på kursus , hvordan man laver online produkter. Jeg er allerede ved at sammensætte mit allerførste onlineforløb, der snart kommer til salg.
- Jeg skal skrive de sidste dage, til det gratis online forløb, der starter 1. april ”21-dages boost dit selvværd” . Find tilmeldingsknappen oppe i bjælken.
- Jeg skal nyde min have, når der kommer flere af forårsblomsterne: krokus, scillaer og violer.
- Nyde, når naturen igen får blomster: Følfod, blå anemone, smørblomst, lærkespore og kærminde.
- På cafe og drikke te med en iværksætterveninde.
- Fejre forårsjævndøgn.
- Nyde sidst på måneden, at vi stiller om til sommertid.
- Så nogle sommerblomster inde f. eks ærteblomster
- Sætte løg og så salat udendørs.
- Hjælpe med at finde en gallakjole til min datter, da hun slutter på gymnasiet i år.
- Give mig selv en Kamelia http://www.idenyt.dk/haven/blomsterhaven/traer-og-buske/eksotisk-kamelia-i-haven
- Skrive bog, hvilket jeg snart fortæller mere om.