Eller der kunne også stå, mad til dage hvor du er træt.
For det handler om, at lave mad til flere dage og nyde de dage, hvor man ikke skal lave mad.
Når jeg kom hjem før i tiden, sagde jeg ofte,”så nu starter mit andet job”.
Det jeg mente var, at jeg skulle hjem og lave aftensmad(og andet husligt).
Være husmor.Det gad jeg ikke altid. Nogle dage var jeg bare træt og sådan dage kan jeg stadig have.
Men det behøver ikke at være sådan. Eller fremkalde den følelse.
Forleden lavede jeg en stor potion Chilie sin carne (altså uden kød).
Næste dag skulle det bare varmes.
Tredje dag var der endda også en rest tilbage. Den blev puttet i nogle madpandekager og i et fad i ovnen.
Så kan du andre dage, hvor du har overskud, gøre mere ud af aftensmaden.
Man kan også fryse rester ned til dage, hvor man ikke orker at lave mad.
Jeg elsker at lave mad, men nogle dage elsker jeg også bare at kunne varme en rest.
Her har du min opskrift på:
Chilie sin carne
2 løg hakkes
2-3 fed hvidløg hakkes
Det puttes i en gryde og steges lidt i olivenolie.
Der tilsættes 3-4 gulerødder i tern
1 rød peber i tern
100g majs
2 dåser hakkede flåede tomater.
1 teske grønsags bouillon
1 dl vand og så koger det i 20 min for svag varme.
Det krydres med lidt karry, lidt paprika og lidt chili pasta.
Der tilsættes en dåse kidney bønner, der varmes med.
Så er retten færdig og kan spises med ris til. Jeg spiser brune ris. Da de mætter mere og indeholder flere vitaminer og mineraler. Dem koger jeg også en stor potion af, så der er til næste dag også. Næste dag kommer jeg bare lidt vand i bunden af gryden inden jeg varmer risene.
Det kunne også være en stor potion ratatouille eller lasagne, hvor du så bare skal lave en lille salat til hver dag.
Mulighederne er uendelige.
Hvad du gør hjemme hos dig?