“Materialisering eller materialisation er betegnelsen for, at en genstand (eller et menneske) pludselig viser sig ”ud af den blå luft””.
Ja! sådan følte jeg det i hvert fald. I dette tilfælde en billet.
Her er historien:
I går var jeg til “nytårskur” med Pernille Melsted http://pernillemelsted.com/kurser/nytaar/ . Noget jeg har gjort til en tradition for mig selv, for tre år siden. Så selvfølgelig skulle jeg også til det i år.
Da jeg så skulle tilmelde mig (indrømmer, lidt sent) fandt jeg ud af at kurset var udsolgt!!!!!!. Jeg gik lige i sort et øjeblik og så kom der noget op i mig. Først en skuffelse, så en fornægtelse. Det måtte ikke være sandt. Jeg havde også pludselig en frustration, jeg måtte ud med. Så inde i en lukket Facebook gruppe, som har med emnet at gøre, skrev jeg “Øv! og så det udsolgt”. Hvorfor jeg skrev det ved jeg ikke? Troede jeg arrangøren forbarmede sig over mig eller hvad? Næ! jeg ved det ikke. Men jeg sendte dermed en besked ud i universet, fandt jeg senere ud af, som en anden kunne handle på. Samme aften skriver en fyr, at han har en billet ekstra. Dette læser jeg først næste morgen, langt op af formiddagen.
Det skal nu understreges, at jeg på dette tidspunkt tror, at den. 29 dec.(dagen for kurset) først er dagen efter. Så jeg skiver vildt glad, om, hvordan vi finder ud af at mødes osv. og tænker det finder vi nok ud af i løbet af dagen. Jeg er helt rolig.
På vej i bad finder jeg ud af, at det faktisk er den. 29 dec. I DAG!!!!!??????!!!!….hjælp! og klokken er ret mange, der var kun 2 timer til, at det begynder.
Jeg farer ind og tænder pcéren og selvfølgelig er han ikke lige på facebook og jeg har kun hans navn???? Jeg går nu på Krak og der er 10-12 fyre, der har hans navn. Jeg sender dem alle en SMS og endelig svarer han, at alt er okay “pyha”. Derefter går jeg på rejseplanen.dk for, at tjekke tog tider. Her finder jeg ud af, at badet kan jeg godt droppe for toget kører lige om lidt. Den står på klatvask (hvilket ikke passer mig, men det der ikke noget at gøre ved). Hopper i noget tøj, bliver kørt til toget og kaster mig ind i toget på Ringsted. Jeg når, at købe lidt frokost i DSB kiosken, som jeg kan spise i toget . På Københavns hovedbanegård løber jeg til Nationalmusset og når det lige til tiden…..puha
Den flinke fyr har også fundet en plads til mig, ved et bord med nogle søde mennesker. Hvor er det dejligt!
Det bliver et skønt kursus, en luksus start på et nyt år.
Jeg har tidligere i år været på Pernille Melsteds buisness bootcamp kursus og hun “guidede” alle deltagerne fra 2013-2014, på sin sædvanlige rolige og helt specielle måde. Næsten magisk indimellem, når hele salen sidder der med lukkede øjne og mindes det gamle års højdepunkter. For øvrigt en meget smuk kursus sal nationalmuseet har.
Hvorfor fortæller jeg jer nu denne historie?
Jo! både fordi det en sjov historie, men også fordi JEG faktisk materialiserede en billet den dag. Hvor vildt!
Hvad var det jeg gjorde:
1. Jeg fornægtede, at jeg ikke skulle med
2. I tankerne så jeg mig selv være der og mærkede, hvordan det ville være. Derfor kunne jeg ikke forstå, at jeg ikke skulle?
3. Jeg gav udtryk for min skuffelse/ønske om at være med, som så kunne arbejde i universet og en kunne reagere på det
4. Jeg måtte så ofre mig lidt. Ingen bad, ingen normal frokost, skulle sende sms til 12 fremmede mænd og møde fuldstændig stakåndet op. Men det var det værd.
Måske DU kan bruge dette i en eller anden sammenhæng!
Dagen igennem fornøjede jeg mig med, at få den ene sms efter den anden, hvor der f.eks. stod ” Nej det ikke mig, men hav et godt nytår :-)” og en af de 12 mænds kone ringede til mig. Heldigvis var hun ikke mistroisk og vi fik grinet sammen.
Jeg sender en taknemlig tanke til fyren med billetten, der faktisk lige var landet kl.0.06 samme morgen fra New York og alligevel havde overskuddet til at hjælpe. Må han få opfyldt sit ønske i 2014 😀
Kan I alle have et godt nytår!
p.s I januar vil nyhedsbrevets tema være “Stressens 4 faser” og hvordan du kommer bedst igennem. Som pårørende er der også hjælp, at hente.
