Nu skriver jeg om corona, det havde jeg ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville skrive om. Fordi jeg ikke vil være en del af hele medie frygtbølgen. Nogle af mine læsere er sensitive og har ikke godt af, at blive konfrontere med det hele tiden, men nu gør jeg alligevel en undtagelse.

 

 

Restriktionerne 

Der bliver lempet på restriktionerne på tirsdag og det er jo skønt. Men selvom vi leger med tanken om, at corona er væk i morgen, så har vi et stort efterslæb.

Et efterslæb der handler om alle de mennesker, der igennem de sidste to år har lidt på krop og sjæl over restriktionerne. Ikke selve coronaen, men selve restriktionerne. Dem der har følt sig ensomme, haft angst, depression og lidt af sorg. Sorg over, at have mistet job eller kontakt til venner/familiemedlemmer via. splittelsen i samfundet. 

Psykisk syge

Når psykisk syge henvender sig på akutafdelingerne, er det i de fleste tilfælde på grund af de restriktioner, der har været. Nogle har endda begået eller forsøgt selvmord, af den årsag. Folk lider af ensomhed.

Du kan læse om det i den lidt ældre, men stadig aktuelle artiklen fra BT fra den 22.feb 2021

Det nye paradigme

Samtidig skrives og snakkes der om, at vi står midt i et paradigmeskifte. Hvor det der kendetegnede det gamle paradigme, var at det var meget egostyret og vi levede i et uoverskueligt forbrugersamfund. Hvor vi havde et hav af valgmuligheder, som vi ikke har haft tidligere i historien, og midt i det hele prøvede vi, at finde vores egen identitet. For mange har alle de valgmuligheder skabt identitetskriser, fordi mange ikke kunne finde ud af, hvilken retning de skulle gå.

Corona

Så kom corona og skabte endnu mere utryghed, da de daglige rutiner, som vi alle har, blev revet væk under os. Nogle mistede job, samfunds stukturer blev nedbrudt.

Når tingene ikke er som det plejer, får det vores egoer til kun, at handle efter en ting og det er overlevelse. Egoet tror i værste tilfælde, at vi skal dø. 

Da vi, som art er flokdyr, så bliver vi også syge af for meget isolation.

Meget mere om det, kan I høre i denne podcast, der hedder “Den menneskelige side af det nye paradigme” med psykolog Michelle Plinius (podcasten handler til sidst om olier, hvis det ikke interesser dig, kan du bare slukke for det).

Egenomsorg

Hun fortælle, at vi alle har et kæmpe ansvar for sig selv, som vi skal påtage os. Nemlig, at vi skal drage egenomsorg. 

Det gør du ved:

# at få god kost (ikke alt det dårlige, vi gerne vil trøste os med)

# god søvn

# gode sunde rutiner, hvor du f.eks står op på faste tider hver morgen 

# går ture i naturen

# dyrker yoga 

# meditere for at komme tilbage til dig selv

Ellers går det ud over vores helbred.

Vi kan ikke ændre en coronavirus, men vi kan ændre vores adfærd.

Har du overskud, så hjælp med at sprede glæde.

Har du ikke noget overskud tilbage, så ræk hånden ud og søg hjælp, muligvis professionel hjælp.

Michelle fortæller om, at psykologforeningen har talt med medlemmerne om denne problematik, at en stor gruppe mennesker i vores samfund, er gået ned, her under corona og at der kommer flere og flere. For vi ved jo ikke om coronasituationen er slut.

Jeg har tænkt, at flere og flere terapihaver må møde denne gruppe og at jeg må snakke med mine kursister på Natur og stressvejleder uddannelsen om dem. Så de er forberedt og rustet til de nye udfordringer, der måtte dukke op.