001

 

Så skete det også for mig!

Jeg har fået min første iPhone!!!!. og se lige min søde gamle mobil ved siden af. Kære gamle Sony Erikson, som har virket upåklageligt og som stadig virker! Ja, sådan en er jeg. Jeg har svært ved, at smide noget væk, der virker. Bare for, at få en nye og flottere model. Denne har fungeret fint og har dækket mine behov. Nemlig, at kunne ringe og modtage  sms.

Men nu syntes jeg det var på tide, at få en iPhone og så blev det også min fødselsdag osv.

Jeg havde det stadig underligt i butikken, da jeg skulle købe det “Monster”. Hvorfor jeg kalder den sådan, skal jeg fortælle dig.

Jeg har efterhånden snakket med en del mennesker med stress. Det at de var afhængige af mobiltelefonen var et af deres store problemer og en stress faktor. De følte at de skulle være online hele tiden og fik stress over at få et bling hele tiden, bare en havde skrevet noget på facebook.

Det vil jeg helst ikke udsætte mig selv for.

Så derfor har jeg lavet mine egne regler for, at det ikke skal ske.

Mine regler:

1.Jeg vil så vidt muligt ikke have mobilen på mig. Eller gå med den i hånden, som “en handske”, som jeg ikke kan få af. Det er mig, der har kontrollen over mobilen og ikke omvendt.

Den skal ligge i min taske. Dette hensyn er også fordi jeg ikke tror det er godt, at udsætte min krop for alt den stråling.

2. Jeg vil ikke lægge den frem på bordet, når jeg er på besøg hos mine venner eller på jobbet.

3.Jeg vil aldrig afbryde en arbejdsrelateret samtale på grund af, at mobilen ringer. Heller ikke en samtale med en god ven/veninde/familiemedlem. Dem der ringer kan nok lige vente lidt. Jeg syntes det er så sørgeligt, når det sker at gode samtaler afbrydes på grund af en mobil der ringer. Mobilen må i den situation være lydløs og så kan folk sende mig en sms eller indtale på min telefonsvarer. Så jeg kan være nærværende i mine samtaler.

4. Jeg kommer aldrig til, at spille spil på den, for det gider jeg slet ikke.

5.Min skal aldrig give lyd fra sig, når nogle skriver til mig på facebook. Det tjekker jeg når jeg har tid.

At fotografere

Når alt det så er sagt, så glæder jeg mig til at fotografere med min iPhonen 6.

Indtil nu er mine fotos taget med dette Nikon Spejlrefleks.

IMG_0128

 

Det er en ret tung sag, at slæbe rundt på . Selvom jeg elsker, at tage fotos med den.

Meget snart kommer jeg også på Instagram. Men dette er fordi det er en passion at fotografere og ikke en afhængighed eller noget der vil give mig stress, tværtimod. Det er en stor forskel.

Har du gjort dig nogle tanker om brugen af din iPhone, hvis du har en? og har du nogle regler?