Efter at have gået ned af hele Gammel Kongevej, med dens trafik og støj, så trængte jeg til et pustehul i en af byens skønne oaser.

Så jeg gik med familien lidt ind ved søerne, hvor trafikken stadig var tæt på, men her åndede en helt anden fred og idyl.

Efter, at være kommet i en helt meditativ tilstand og slappede af, hørte jeg en blishøne skrappe op. Jeg ved ikke hvorfor, men har altid været meget sensitiv overfor dyrelyde, dyr der lider, der er  kommet til skade. Eller bare, som her et dyr, der prøver, at fortælle, at der er fare. Jeg kikker og ser en måge flyve over en blishøne med unger, heldigvis klarede hun den og jeg undre mig over om måger tager ællinger, men det gør den jo nok. 

Jeg falder tilbage i min egen skønne tilstand med sol, sommer og turister.

Nu hører jeg lyden igen og kikker mig tilbage. Å gud!!! nu er mågen der igen og blishønen skriger og skriger og kæmper med hele sin lille krop og haps så tager mågen en af de to unger, der er og flyver lige over mit hoved med den i gabet.

Først bliver jeg helt frustreret og råber til dem jeg sammen med” å nej, det gør den da ikke” og ” å jo”. Så bliver jeg vred og får lyst til at kaste en sten efter mågen og så får jeg kvalme, bliver helt fysisk dårlig. Min datter bliver også ked af det og min mand spørger tørt, om jeg tog et foto af det. Faktisk er jeg sådan lidt fraværende et godt stykke tid efter. Min datter påstår, at det fordi jeg mor og at det typisk mig. Jeg selv er en blanding af vred og trist og overrasket over min reaktion. Jeg er jo for fanden da naturvejleder, jeg burde da ikke reagerer sådan. Hvad, det jo naturens gang. Mågen skal også have noget at spise og måske har den også nogle unger. Næste tanke var, “Nå! nu ved den, hvor den kan hente hendes sidste unge lige om lidt og så har hun slet ikke nogle unger”, altså Doreen!!!”Blishønemor har heldigvis ingen følelser(siges der) og hun kan nå at lave et kuld mere”.  Dernæst så jeg et ulækkert billede for mig, hvordan det måtte være at blive hakket af et næb, imens man stadig lever. Ej! nu stopper du altså Doreen, den unge har nok brækket nakken og været død i det mågen hapsede den. Det netop sådan, man tænker en typisk Københavner reagerer her ude på landet, hvor jeg nu bor. Det naturens gang “That it”, få det nu ind i hovedet.

Sådan forsatte min hjerne et stykke tid og jeg ville ikke give op før jeg havde fundet svaret til min reaktion og jeg tror jeg fandt den i lyden af blishønen der skreg. Det var det værste. Så det altså også sjældent, man ser det sådan lige smækket i fjæset, det det “Nogens brød andres død” i bogstaveligste forstand. Ved jo godt det foregår hele tiden.

Men det altså også nogle af den slags oplevelser du kan få ved at bevæge dig lidt væk fra byens puls og ud i byens naturoaser. Det behøver ikke være oplevelser, der er lige så dramatiske. Det kan være et spændende insekt du kan sidde og iagttage, det kan være et tamt egern, der er morsomt på den måde den hopper rundt osv.

Denne historie skal ikke afholde dig fra, at søge ind i parkerne, til søerne eller havnen. Det kan kun berige dig.

De oplevelser du har kan du prøve, at spejle i de ting, der sker i dit eget liv lige nu. Ofte er det ret rammende.

Inden for kort tid har jeg kørt en solsort over, der fløj lige mod bilen, og en anden solsort har fløjet lige mod vores drivhus og døde(og jeg elsker solsorte sang) og nu det i dag. En masse død og heldigvis tager jeg det ikke negativt for indenfor symbol verden og den spirituelle verden har død med genfødslen af en ny periode af ens liv at gøre og det passer ret godt 🙂