Tror det eller ej, i dag er det forårsjævndøgn. Det skulle man ikke lige tro, når man kikker ud af vinduet.

For der er bundfrossen jord, det sner og det blæser lidt, altså ret koldt.

Hvis jeg tænker forårsjævndøgn så skulle fuglene pippe, forårssolen skinne, forårsblomster skulle pible op af jorden og man skulle mærke bare lidt varme. Vi har haft nogle af disse forårsdage, men sneen og frosten vendte tilbage. Så vinterkræfterne står stadig og sloges med forårs meginen(kraften).

Måske skulle vi starte med, hvad det er der sker ved forårsjævndøgn, sådan rent metrologisk.

Hvis vi opdeler året i to halvdele, den mørke halvdel, der er vinterhalvåret og den lyse halvdel, der er sommerhalvåret. Ja! så står vi lige der, hvor vi går fra det mørkevinterhalvår til det lyse sommerhalvår.

Solen står denne dag op præcis i øst og går ned præcis i Vest. Derefter vil solen gøre dagen længere og længere ved at stå op længere mod nordøst og gå ned længere mod nordvest. Dens gang på himlen bliver længere og større.

Denne dag bliver også kaldt vårfest, hvor vår altså er et gammelt ord for forår.

Festen forbindes meget med den nu kristne påske. Men forårsjævndøgn er en hedens fest, man fejrede før kristendommen kom til, men i nogle kredse og i nogle hjem er den hængt ved eller rettere genoplivet.

Jeg elsker de her gamle årstidsfester, da det netop er årstiden man fejrer. Det der sker af forandringer ude i naturen. Der lever vi jo i et spændende land her i Danmark. Tænk at have fire så forskellige årstider, hver med sin skønhed.

Før i tiden kan man godt have ventet til det også var fuldmåne, for at få denne ekstra kraft med til festen. Så kommer vi endnu tættere på påsken.

Som du kan se i butikkerne kommer der meget frem med påskeæg og kyllinger. Men det faktisk ikke alle der ved at høns normalt ikke lægger æg om vinteren. At deres æglægning er påvirket af lyset. Så i gamle dage på denne tid begyndte de at lægge æg igen og få kyllinger. Det gør de selvfølgelig også den dag i dag, hvis du har et lille hold høns i have, under normale forhold. Men industrihøns går dagligt under kunstigt lys så der hele tiden er æglægning.

Festen man fejrer, indeholder derfor noget om det der sker i naturen på dette tidspunkt af året æglægning, spire og frugtbarhed.

Måden man før i tiden fejrede dagen på, var at udklæde to personer(mand og kvinde) til at symbolisere solen og moderjord. Disse to personer blev så kørt rundt fra landsby til landsby. Senere var der nogle så ritualer og det ”Hellige bryllup”. Hvilket er to udvalgte mennesker(mand og kvinde, sikkert jomfru), som i en plovfure på marken eller på en rillesten var i frugtbar forening. Dette må godt nok være koldt, at gøre i dag. Jeg tror helt sikkert på at vi havde det varmere før i tiden i Danmarks historie.

Måske har du set gamle stilisere helleristninger, hvor du ser en mand og kvinde i frugtbar forening. Det er det Hellige Bryllup, der er symboliseret der. Foreningen mellem solen og moderjord, kilden til alt frugtbarhed.

Vi stadig en masse der finder vores måder at fejre dagen på , som passer til vores tid og dog ikke glemmer de værdier der altid har hørt til denne dag.

Hvordan vil du fejre denne dag?