Sidst jeg skrev et blogindlæg, var det om efteråret, der nærmede sig.

Da jeg delte det på facebook, kom der lidt kommenterer om, at “efteråret”, det  gad man altså ikke at høre om endnu……hallo det var jo 20 grader  udenfor.

Det var helt okay, at folk reagerede sådan dengang.

Men nu i dag er det meget anderledes. Nu kan man ikke mere løbe fra, at det er efteråret. Det er lige pludselig meget koldere og mørkere, især om morgen. Da jeg skulle have fat i bilen her til morgen, var det da tæt på, at der var is på forruden.

Det er nemlig efterårsjævndøgn i dag. Det vil sige, at i gamle dage (og blandt nogle nu til dages) fejrede man, at vinterhalvåret starter. Nat og dag er lige stærke i dag. Det er en dag, hvor man kan byde mørket velkommen og blive gode ven med det.

Man kan fejrer det ved, at lave et lille ritual, hvor man på en eller anden måde markerer dagen.

Jeg har flere gange fejret dagen sammen med andre, hvor vi sammen har spist mad, som netop modner på denne tid af året. Noget af det ofrede vi eller sagt på en anden måde, gav vi tilbage til Moder jord. Vi sange ude i skoven med stearinlys i midten og mørket rundt om os.

Men i dag har jeg bare markeret det med en blomster cirkel helt alene.

Det man kan få ud af at fejre eller markere dagen, det er at man holder sig opdateret i årstiden og anderkender hver en årstid.

Følger man års-hjulet og dens gamle højtider så føler man sig endnu mere forbundet til naturen.