12066039_10208415414489142_1561023976208086688_n

Bogen hedder ”Lav din egen urtehave- en guide til dyrkning og kulinarisk anvendelse” og er skrevet af Lisa Baker Morgan og Ann Mccormick, der er henholdsvis kok og gartner.

Bogen gennemgår 15 kendte krydderurter. I 1. Halvdel (I haven) handler det om, hvordan du dyrker krydderurterne.

I 2. halvdel (I køkkenet) handler det om, hvordan man kan bruge urterne i køkkenet. Der er en masse opskrifter.

Bogen er en håndbog om de 15 mest almindelige urter og har mange flotte fotografier.

Min mening!

Jeg syntes bogen er en rigtig god begynder bog. Så hvis du går og planlægger, at anlægge en krydderurtehave eller bare et krydderurtebed så er den rigtig god.

Den er bedst til dig der er kødspiser, da mange af retterne er med kød. Er du vegetar som mig, kan du dog alligevel godt finde nyttig viden i dyrkningsdelen.

Øvede urteentusiaster vil også kunne hente nogle nye gode fif hist og pist i bogen.

For eksempel laver jeg nogle gange hvidløgssmør. I bogen er der et foto med krydderurtesmør. Hvilket fik mig til at tænke: ”Nå ja, jeg skal da også bruge nogle af havens sidste krydderurter næste gang jeg laver hvidløgssmør”.

Sagt med andre ord er du først urteentusiast så kan man jo heller aldrig få for mange urtebøger.

Så her er endnu en til din samling jeg kun kan anbefale.

Her har jeg taget opskriften ”Spaghetti med chunky tomat-oliven- og myntesause” fra bogen og sat den sammen med en grønsagsbøf og en efterårssalat.

11037769_10208415412889102_2025781800303286818_n

Give Away

Jeg vil gerne, i samarbejde med forlaget Turbine, bruge denne bog til en ”Give away”.

Det eneste du skal gøre det er, at sende mig en mail på doreen@mind4nature.dk

Om 24 timer vil jeg så finde vinderen via findenvinder.dk og vinderen vil få direkte besked.