I sidste uge så en af solopgangene sådan her ud. Fotoerne taget med blitz, ellers er der ikke pillet ved farverne. Fantastisk ikke?

En af naturens magiske øjeblikke!

På denne tid af året kan du ikke bruge den undskyldning med, at “så tidligt gider jeg ikke stå op for at se en solopgang”.

 Om sommeren er det kun sådan en skør rad( som mig selv, der i mit tidligere job, som naturvejleder), kunne finde på mit om sommeren, at arrangere en offentlig tur med temaet “Kom og oplev en solopgang”. Husker kl..00.04 om morgen, at tænkte “Hvem har dog fundet på det?” (altså mig selv) og halv søvndrukken væltet ud af sengen og taget af sted til mit arrangement midt om natten, mens andre sov. Dog skal det lige siges, at det altid har været det værd og nogle fantastiske arrangementer.

 Men nu det vinter og der er ingen undskyldninger for ikke at se dem, Solopgangene. For de kan opleves der omkring, hvor du måske står op eller er på vej på arbejde. Om vinteren er tidspunktet noget mere til at holde ud. Det kan faktisk nogen gange være det eneste tidspunkt du ser solen den dag, på denne tid af året.

Det nederste foto er fra den morgen vi fik stormen i sidste uge og dette flotte syn varede virkelig kun nogle minutter, så var der gråt og kedeligt og regnfuldt kort efter.

Kunne du forstille dig at sætte 5-10 minutter af om morgen til, at se solopgang ud af vinduet? eller imens du luftede hunden. Kunne du finde på at kørte ind på en rasteplads på vej på arbejde for at nyde solopgangen?

Kunne du forstille dig at stå op 5-10 minutter før, for at have tid til at nyde den? Næppe er jeg bange for. Men hvis jeg nu siger til dig, at du samtidig kan bruge den tid til, at trække vejret helt ned i maven og du samtidig får en helt lille meditativ stund forærende. En stund, der vil give dig ro og energi. En ro og energi, som vil følge dig hele dagen. At denne energi vil give dig en følelse af glæde og overskud. Så vil du måske overveje det?