010Sådan føles det i hvert fald, når man har haft en god lang vandre tur, hvor man bare har været lige her i nuet. Set på smukke ting, duftet naturen og mærket vinden i håret. Et overskud man ikke regnede med, der kan holde i et stykke tid.

Sidste år besluttede jeg mig for, at det skulle være en tradition. At jeg en dag om året( mindst) vandrede alene i naturen, en hel dag. Da det så kom til stykket tog jeg min mand med i år, fordi jeg sidste år tænkte, at lige denne skønne rute ville jeg vise ham. Så jeg må finde en anden dag at vandre alene, for det er der noget helt ganske særligt ved.

013Men denne dag blev også en helt fantastik dag. Det var den del af Isefjord stien, der går fra Rørvig havn til Nykøbing cirka en 10km. Så vi startede med, at køre til Nykøbing Sjælland og stille bilen der. Derfra tog vi så en bus til Rørvig havn og startede vandreturen derfra. Der er et offentligt toilet i Rørvighavn, hvilket er en god start på en vandretur. Hele det første lange stykke har du hele tiden Ise fjorden lige på din venstre side. På din højre side har du i starten de smukkeste huse i Rørvig og længere fremme bare natur, strandenge og landbrugsjord.

 

015

Naturen lige i sin høsttid med masser af bær.

018

 

031Så går ruten væk fra Ise fjorden ved “Nakke” og ind over landet til fugle reservatet Hov Vig og videre derfra til Nykøbing Sjælland. Inden vi forlod fjorden spiste vi medbragt madpakke lige i vandkanten med kik over til Hundested, og skarv der sad og tørrede vingerne på store sten.  I Hov Vig var vi selvfølgelig oppe i fugletårnet og se ud over hele fugle reservatet.

 

046I Nakke by ligger Maarbjerggaard, som har en økologisk cafe om sommeren. Her fik vi os lige en kop kaffe og en rabarber trifli. Gården er eneste økologiske spisested i stort set hele Odsherred. Der er også Take away. Hyggeligt sted hvor du både kan sidde inde og ude på gårdspladsen. Der er også lidt salg af tøj, og brugskunst. Kan kun anbefale det.

 

nakke

Et kikhul ind til en smuk Hortensia i en have i Nakke.

Mine erfaringer med, at tage på sådan en endagsvandre tur er, at man kommer væk og hjemmefra. Væk fra de vante ting, der kan få en til at syntes “Jeg skal da også have slået græs” og alt det. Glem alt om det en dag, det kan gøre underværker.

Man er i nuet når man går, iagttager og mærker sin krop.

Jeg kunne intet mærke i kroppen dagen efter.

Ise fjordstien er blevet min helt personlige “Camino”, næste gang vil jeg tage en ny etape.

Du kan selv gå ind på nettet og planlægge din tur eller tag til det lokale turistkontor og få et kort at gå efter. Der er et hav af muligheder. Find ud af(hvis ikke det en rundtur), hvilken bus og hvornår den kan køre dig frem til startsted eller tilbage til din bil.