Forleden så jeg filmen Free the mind i fjernsynet. Det ikke så lang tid siden den gik i nogle biografer. Jeg havde hørt meget godt om Free the mind, da jeg uddannede mig til mindfulness instruktør.
Den handler om, at der bliver brugt mindfulness øvelser til at helbrede nogle veteransoldater, som lider af Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), som er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt eller overfald. I filmen ses, hvordan mindfulness øvelserne nedsætter soldaternes stressproblemer med ret høje procenter. Der brugers vejrtrækningsøvelser og meditation i udsendelsen.
Filmen handler også om en institution med almindelige børn og børn med forskellige handicaps. Vi følger en dreng på 5 år med ADHD, der er rædselsslagne for at komme ind i en elevator. Institutionen arbejder med afslapningsøvelser, og mindfulness øvelser med alle børn i fælleskab, men også individuelt. Forældrene til drengen vil gerne prøve alternative metoder frem for vanedannende medicin.
Efterhånden i filmen ser man, hvordan de på flotteste måde for overvundet frygten for elevatoren.
Børnene lærer, at fokusere på hvad følelserne gør ved kroppen. Man ser to børn komme op af skændes og en pædagog, der snakker med dem om konflikten bagefter. Dette har man set masser af gange. Men samtalen handler om, hvor i kroppen man er påvirket. For eksempel når den anden har taget noget fra en eller når man ser den anden blive ked af noget man har gjort. Det kræver utrolige resurser i en institution, men jeg ville håbe, at vi havde de resurser i vores almindelige danske børnehaver/institutioner. Det ville nok give nogle bedre sociale og velafbalancerede børn og unge mennesker og senere voksne. Tænk en helt ny verden vi kunne få.
Jeg arbejdede selv, som pædagog i en periode i en børnehave, hvor vi lærte børnene om kropssprog og ansigtsudtryk. Hvordan man ser ud når man er vred, bange osv. Det nedsatte også konflikter væsentligt.
Se selv et lille uddrag her:
[vsw id=”IjDsFuJDvJs” source=”youtube” width=”425″ height=”344″ autoplay=”no”]
eller hele filmen her:
http://www.dr.dk/tv/se/free-the-mind/free-the-mind-saet-sindet-fri#!/
Jeg var meget rørt bagefter. Især fordi jeg som gammel pædagog ved hvor krævende det arbejde de pædagoger udfører på filmen er. Hvilken ildsjæle de udviste at være, dybt professionelle og utroligt engagerede.
For mig var det også skønt og befriende at se mindfulness blive brugt i en dyb seriøs sammenhæng. Eller bare se mindfulness indarbejdet som et helt igennem seriøst værktøj. Håber i fremtiden at se mindfulness instruktører ansat i mange flere sammenhæng og i samarbejde med f.eks psykologer og pædagoger.
Titlen på filmen kan ikke siges bedre, det handler simpelthen om, at vores hjerner skal og kan sættes fri. At vi kan forandre vores hjerner.