Jeg blev for nylig kontaktet af forlaget Tubine, om jeg ville anmelde nogle af deres bøger.

Her kommer den første.

bog 1

Bogen hedder SANK og er skrevet af Julie A Swane og Johanne Stege Bjørndahl.

Bogen virker lækker, idet man får den i hånden. En handy størrelse, selvom den er på 255 sider. Den er ikke større end, at man kan tage den med i tasken på en sanke tur.  Der er både snor og elastik.Plus bogen indeholder fine lærerige fotos. I det hele taget en gennemført bog.

bog 2

Man kan også mærke den store viden, der er bag bogen, når man begynder at læse den.

Da jeg fik bogen blev jeg straks inspireret til at lave en af opskrifterne. Nemlig “Ovnbagte Mirabeller”, da der er så mange af dem lige nu.

Jeg kan kun anbefale denne bog, hvis du er en af dem der interesserer dig for at sanke vild mad i naturen, eller hvis du gerne vil igang med det.

Da jeg selv nogle gange underviser på urte og vildmad kurser kan jeg blive en lille smule jaloux på, at jeg ikke selv har skrevet denne bog. Men jeg er så heldig, at kende en af forfatterne, nemlig Julie. Hende er jeg i “Vild mad netværk” og sammen afholdt vi et kursus  sidste år, her hos mig, med temaet “Mad og gran”.

Jeg har lavet et interview med hende, som I får her:

Hvornår fik du din interesse for urter?

Jeg har altid samlet urter helt fra jeg var barn. Bl.a. sammen med min mor der gik meget op i plantefarvning af garner som hun vævede af. Men min interesse for urterne er nok båret allermest af min trang til at opholde mig i naturen og være en del af den.

 

Hvor ofte bruger du selv urter/vild mad i dine hverdags måltider?

Flere gange om ugen. Specielt i ferier hvor der er tid til at bearbejde høsten, så den kan gemmes til vintermånederne

 

I har selv taget fotos til bogen, var det en forudsætning for at I ville lave bogen?

Ja vi har selv taget alle foto til bogen. Man kan sige det var en forudsætning, vi ville gerne have foto af planterne på de tidspunkter vi synes de var repræsentative. Og for at bevare glæden og det spontane i vores arbejde, er køkkenfoto blevet til, når vi lavede retterne.

 

Hvad er jeres /dit budskab med bogen?

Det vigtigste for os er at formidle vores egen glæde ved at høste og den samhørighed der opstår med naturen. Men samtidig vil vi gerne forsøge at belyse nogen af de bekymringer mange har f.eks. omkring forurening. Samt fjerne lidt af den usikkerhed vi ved mange har når de starter på at sanke.

 

Hvem fik ideen til bogen og hvordan får man sådan en ide?

Vi blev kontaktet af forlaget Turbine, efter en radioudsendelse, hvor jeg var med Byhøst på tur i STEDSANS. Selve bogens opdeling og indhold, er inspireret af de mange sanketure vi har holdt og vi håber også at kunne bidrage med viden sat sammen på en lidt anden måde en de øvrige bøger der er på markedet. Bl.a. synes vi det kan være med til at huske de enkelte planter bedre, hvis man kender lidt til hvilke kulturplanter og øvrige vilde planter de er i familie.

 

Hvad er din egen yndlingsret i bogen?

Jeg er helt vild med den Japanske pileurt Crumblekage   😀

 

Hvorfor har vild mad fået så stor en betydning i dit liv?

Jeg har brugt fokus på de vilde urter og opholdet i det fri til at komme ud af et langt sygdomsforløb med stress.

 

Hvad fortager du dig ellers omkring vild mad andet end at skrive bog?

Jeg har været med til at etablere et Vild Mad Netværk på FB. Sammen med Johanne Stege Bjørndahl skriver jeg madopslag til Natur & Miljø. Og så holder jeg sanketure bl.a. sammen med BYHØST.dk.

 

Den virker meget gennemtænkt i det hele, f.eks. en handy størrelse osv. er det med vilje, håber I på at man tager bogen med ud i naturen?

 

Ja vi har været meget klar på formatet fra starten. Og vi har forsøgt at begrænse os så bogen ikke blev en mursten. Så vi håber meget den kommer med på tur, at man vil tilføje egne notater til både planter og opskrifter. Vi ønsker helt klart det er en brugsbog.

 

Ser vi flere bøger fra dig i fremtiden?

Det er ikke umuligt. Det har været meget berigende at skrive SANK