Vejret viste sig i dag fra sin smukke side, hvilket ikke var uden mening.

Er altid sikker på, at der er en sammenhæng, fordi i dag skulle et af mine familie medlemmer begraves.

Et mennesker, der har skabt solskin i sit levende liv, til alle os andre i familien og til sine venner. Et meget positivt menneske. Jeg ved du fik drysset lidt af dit tryllestøv over mig, det vil jeg bære videre på min vej og hjælpe med at sprede.

Egentlig er en begravelse noget af det mest naturlige i verden, alligevel har vi det altid lidt underligt med det. Jeg prøvede denne gang og vende alle tankerne om.

Da jeg stod om formiddagen og tænkte” er det her tøj nu godt nok at tage på? mørkt nok? eller var det mere før i tiden man tænkte sådan? eller det kommer nok an på hvor det er?” Så sluttede jeg min tanke strøm med ” Doreen du tager det på du kan lide og som gør dig glad”, sådan. Mine feng shui stylist venner bliver glade når de læser det. Dermed som gjort, min ynglings kjole på.

Til begravelsen tænkte jeg på, hvorfor vi er kede af det, der er jo egentlig af egoistiske grunde. For vi jo ikke kede på dens vegne, der er død, næ! men fordi vi selv nu har et savn, et stor hul, hvor der vil mangle noget. Men tiden læger sårene, jeg ved det, de går aldrig helt væk, men det bliver til at leve med. Men vi kan være taknemlige for, at hun har haft et godt lang liv, som præsten sagde. At han så senere sammenlignede stolthed med fromhed, det forstod jeg ikke noget af. Om jeg ikke er kristen, nej !overhovedet ikke, det har jeg aldrig lagt skjul på. Men derfor kan jeg godt komme og sige farvel til en begravelse i en kirke og nyde blomsterne, det bruger jeg meget tid på. Denne gang nød jeg også orglet. Plejer at tude lige så snart orglet går i gang med at spille, fordi jeg har været til en helt del begravelser i mit liv. Tror det sætter minder i gang. Men ikke denne gang, det var meget smukt, og den der sang, gjord det også godt.

Jeg tænkte på hende vi sagde farvel til, det hun havde betydet i mit liv.

Om jeg så slet ikke tror på gud? jeg tror på at, der er en større energi jo, kalder det ikke gud, men noget større, der lever i os alle sammen og i alt levende.

Den større kraft, der får os til at stå op om morgen, til ikke at bukke helt under i krisetider og når vi har mistet en der står os nær.