Får cirka et halvt år siden, hjembragte jeg denne lille mis (dengang endnu mindre), fra min gamle arbejdsplads.

Det foregik på den måde, at to af mine kollegaer kom op af trappen og med vilje sagde så højt, at jeg kunne høre det ” Skal vi fortælle Doreen, at vi lige har set en lille sød katte killing”. Å gud! de kende mig alt for godt. Jeg lod som ingen ting kan huske jeg var travlt optaget af at skrive noget……men jeg havde hørt dem. Lidt efter kunne jeg ikke dy mig mere og sagde “Hvor?”

Ja men den sad ude i smedjen. En lille bygning, der slet ikke var åben om vinteren. Jeg gik ned af trappen og da jeg åbnede døren så jeg lige over i et af vinduerne i smedjen. Der sad den mindste lille røde killing. Kun en gang før har jeg selv haft en rød kat “Ramses”, som jeg havde givet væk. Den var selvfølgelig ikke til at komme i nærheden af og nej!, jeg skulle jo bestemt IKKE have flere katte, have nok.

Men det var jo skrækkeligt, at høre den jamre sig af sult.

Den virkede lidt tam, nok en eller anden der bare havde sat den af lige på vores arbejdssteds grund.

Det endte med, at jeg kørte til den nærmeste tank og købte en dåse katte mad(lige det man ikke skal gøre ville nogle nok sige, for så hang jeg på den).

Tænkte “Jeg kunne jo have en kat på arbejdet, bare jeg ikke sagde det til nogen”(sikke noget sludder hvad med i weekenden, hvis jeg ikke var på arbejde).

Om aften fortalte jeg hjemme om den. Til min overraskelse sagde min mand “Det var da synd, den kan da ikke overleve i kulden og sneen”. Så næste morgen tog jeg et transportbur med på jobbet, og ganske rigtigt var den der endnu. Jeg var dårligt stået ud af bilen før jeg mødt en der gik og prøvede at fange den. Men jeg fik den lokket indenfor med kattemad.

Heldigvis havde jeg fået have hansker på da jeg fangede den for lige der, udviklede den sig, som et andet Po Kamo dyr til en væsel. Ind i buret og hjem med den( for den skulle jo ikke stå i et bur de næste 7 timer på jobbet) og tilbage til jobbet. Hjemme har jeg mine katte i stalden, de kommer ikke ind i huset, hvor hunde har sin plads. Inde i stalden skulle den accepteres af to andre voksne katte, men det gået ud over alt forventning. En er kommet med mus til den og den får nu lov at sove tæt op af de andre. Den tør stadig ikke komme ud i naturen, andet end lige udenfor stald bagdøren.

Jeg kan ikke kæle med den, det den for bange til, men den er kommet tættere på.

Med lidt tålmodighed måske.

Den skal også bare passe sit job med at fange mus.

Kender du det, at komme i den situation, hvor du godt ved at det her dur altså ikke. Men du bliver nød til det. Fordi du bevist eller ubevist bare bliver nød til at vise lidt barmhjertighed?

Alternativet var den lille killing død en langsom sultedød og alt imens du var bevist om det. Ej det kunne jeg ikke.

Men nu skal vi altså heller ikke have flere….