20.dec

20.december

Øvelse/aktivitet

Lav et tidsskema over maden juleaften (og dagene op til).

>>Se videoen her<<

Du kan lave dit eget tidsskema eller låne mit herunder.

Tidsskema for juleaften med flæskesteg, sovs og kartofler

23.dec 24.dec
formiddag Tag flæskesteg ud af fryser og sæt i køleskab i et fad til optøning. Lav risalamanden
Kl.16.00 Kog kartofler og pil dem til brune kartofler i morgen Gør flæskestegen klar ved at ridse sværene, putte sat imellem sværene, laurbærblade og nelliker og sæt den i ovnen
Kl.17.00 Kog kartofler til hvidekartofler og lav brunede kartofler.
Kl.18.00 Lav f.eks risengrød til aftensmad og gem noget til risalamanden Flæskestegen skal have grillet sværene og tages ud og dækkes med sølvpapir og stå og trække imens du laver sovs og varmer rødkålen du har købt eller lavet for nogle dage siden. Stegen skæres ud
Kl.18.30 Ca. nu spiser I.
Senere Varmes kirsebærsovsen

 

I skemaet går man ud fra, at du har lavet rødkål i forvejen(en af dagene op til jul) eller købt det på glas. Tidsskemaet går også ud fra, at du har dine egne opskrifter til de forskellige ting.

Til flæskesteg beregner man mindst 350g kød pr. per. gerne mere ( hvis der skal være rester). Der kan godt være 2 flæskestege i ovnen på en gang.

Dengang vi spiste kød elskede vi at lave biksemad den 25.dec af rester.

Skal du have and/gås, må du lave dit eget skema. Her skal du også huske, at tage anden ud ad fryseren gerne 2 dage før og lade den tø op i køleskab. Beregn, at den skal have 35min i ovnen pr. kg, uden indmad v.165grader uden varmluft og 30min mindre ved varmluft. Derefter skal den grilles sprød under grillgrader.

Man siger en and(ca.3 kg) rækker til højest 4 per.

Gås skal i køleskab til optøning den. 21-22dec. En gås på 5kg rækker til 7-8 personer

Lav selv dit eget skema et par dage før, hvis I skal have noget andet at spise end flæskesteg.

Er du vegetar, som mig kan du lave en nøddesteg og spise med af det tilbehør de andre skal have. Nøddestegen kan du sagtens lave dagen før.

 

Hvorfor?

Så du ikke glemmer noget og indimellem kan hygge med familien. Juleaften kommer gæsterne jo ofte allerede i løbet af eftermiddagen.

Brug et æggeur, hvis du forlader køkkenet og har det med at glemme, at du har mad i ovnen.

Jeg bruger altid skemaer, når jeg skal have gæster(tids skemaer eller to do lister). Så hakker jeg af efterhånden, som jeg får gjort det jeg skal gøre og glemmer ikke noget. Det kan jeg kun anbefale.

Normalt (dog ikke juleaften, hvor gæsterne kommer om eftermiddagen) er jeg tilhænger af at bordet er dækket og maden stort set er klar i det øjeblik gæsterne kommer ind af døren, så de bare skal sætte sig til bords. Det kræver et tidsskema.