“Kunne du finde på at gå på julemarked ?” Spurgte jeg Lykkenissen i dag. For jeg tænkte, at det måske var et sted hvor der var meget fnidder og stress.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kunne hun godt, men hun ville vælge stedet nøje ud.  Det skulle være et  sted, hvor der  var masser af plads, så man ikke bliver stresset af for mange mennesker og et sted med skøn natur. Stedet skulle også værne omkring alle de gamle juletraditioner, så det føltes rigtigt og ægte.  Stedet hun valgte var “Sanglandet lejre”. I december måned er det gratis at komme ind. ( Hun har åbenbart en udviklet økonomisk sans )Læs mere om det HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er både noget for store og små. Vi så flere familiegrupper eller vennepargrupper, der havde medbragt en trækvogn med  mad og drikke,  det så hyggeligt ud.

Vi startede med at gå en god lang tur rundt i det flotte landskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter kikkede vi ind i de huse, der havde åbent. Her kunne man deltage i en aktivitet eller købe noget varmt at varme sig på. Der er også flere  forskellige slags husdyr af oprindelig racer, at se på.

Det var en god måde at få lidt julestemning på, som jeg kun kan anbefale.

Vi fik både motion, masser af frisk luft og dagslys, som er så vigtigt her i de mørke måneder.