Turforslag til et “Stille sted”

For et stykke tid siden var jeg en tur på Reersø.

Det er jeg cirka en til to gange om året. For mig er Reersø et sted, hvor man har følelsen af at “trække stikket ud”. Følelsen af ro og afslapning. Her går man ind i et område, der ligger udenfor samfundets travlhed og jag.

reersø 4

Nogle gange tager min mand og jeg bare en tur til byen og havnen.Nyder stemningen der. Jeg elsker stemningen i små gamle fiskerhavne.

Andre gange går vi en tur rundt om hele Reersø, langs kysten. Der er lavet en sti hele vejen. Kortet finder du HER. Sådanne ruter kan du bruge som dine egne små 1.dags “caminoer”. Smør en madpakke og fyld noget i termokanden. Tag alle de stop du vil udenvejs. Giv dig tid nok til at fordybe dig i landskabet.

reersø 5

reersø 6

Ofte tager vi til Reersø udenfor sæsonen. Her er der mindst mennesker, fred og ro- også på standen.

I år tog vi dertil på en dag, hvor der var loppemarked flere steder på øen.

reersø 1

Det var også hyggeligt.

Vi kom hjem med disse to franske cafestole og et lille bord til Mindfulness haven.

reersø

Forleden havde jeg besøg i haven af mit hold i “Boost dit selvværd- efter stress” . Vi kom til at tale om, hvor vi tager hen, for at finde ro i sjælen. Jeg nævnte også Reersø den dag.

De steder der ellers blev nævnt var Glenø, Avnø og Vesterlyng.

Hvor tager du hen, når du skal finde ro i sjælen?

{ 1 comment… read it below or add one }

Stig maj 24, 2016 kl. 20:57

Hvor jeg tager hen, når jeg skal finde ro i sjælen? ..Jeg tager ingen steder.
De bedste hilsner.
Stig (Reersø) 😉

Svar

Cancel reply

Leave a Comment

Previous post:

Next post: