Min barndoms drage

 

salamander

Foto taget af Palle Frejval

Da jeg var barn var min legeplads min have og Vestvolden. Jeg boede lige overfor Vestvolden i Husum. Sikken paradis og frihed.

Vestvolden er et langt grønt anlæg, der går fra Utterslevmose til Brøndby. Der er voldgrav i midten og en sti på begge sider. Stierne er “pakket” ind i træer og ind imellem er der også bakker, man kunne kælke på om vinteren. Ærgerligt, at jeg ikke lige har et foto fra min barndoms natur. 

Et af mine ynglings lege var, at gå ned til voldgraven(selvom det var forbudt) og fiske efter hundestejler(små fisk), frøer, haletudser og salamander, som på fotoet. De var mine venner og desværre røg nogle også i bukselommerne(da jeg var lille), fordi man ikke var klogere…..ikke heldigt for min mor, når hun senere tømte mine lommer.

Senere havde jeg et kæmpe akvarium i kælderen med disse dyr. Nogle gange var der også slørhaler og guldfisk folk have sat ud, som de ikke gad have mere.

Salamanderen er super flot på maven, hvor den har rødlige og orange farver. Faktisk mindede den om en lille drage. I mange år efter troede jeg den var uddød i Danmark, for jeg så eller hørte aldrig om den. Næsten 30 år efter min barndoms oplevelse flyttede vi fra København ud på landet og her mødte jeg den igen.

Lige overfor hvor jeg bor ligger, der en skov med et lille bitte vandhul.  Om foråret og sommeren elsker jeg, at gå derover og sætte mig i solen lige ved vandet og se at de kravler rundt dernede. Mine barndoms venner.

1.Hvilken dyr fra naturen minder dig om barndoms oplevelser?

2. Kan de  stadigvæk give dig en vis ro af at være i nærheden af ?

(Hvis du skal svare mit indlæg, skal ud klikke på det aktuelle indlæg så kommer kommentar boxen frem, på forhånd tak)

{ 2 comments… read them below or add one }

Benedikte Exner februar 13, 2014 kl. 15:54

I dag så og hørte jeg sanglærken ude på Enø ved Karrebæksminde, Sydsjælland, for første gang i år. Fra jeg var barn har lærken været en af mine bedste venner og en helt særlig forårsbebuder. Jeg voksede op i Albertslund – en forstad til København – som blev bygget i 60’erne i løbet af få år på en stor, flad mark. Jorden fra udgravningen til byen blev samlet til et kunstigt “bjerg”, som efterhånden groede til med græs, blomster, buske og træer. Jeg elskede at ligge på ryggen i græs og vilde blomster og lytte til lærkens svimlende triller. Hvert år giver lærken mig igen håb og fred, sænkede skuldre, dybe indåndinger og smil..

Svar

Doreen februar 13, 2014 kl. 16:46

Jeg kender godt Albertslund og det kunstige bjerg, har selv boet der i tre år. I Vestskoven har jeg haft mange særlige oplevelser, både som dine og mange fra den skovbørnehave jeg arbejdede i dengang. Men også møder af mere spirituel karakter sammen med andre.
Kh Doreen

Svar

Cancel reply

Leave a Comment

Previous post:

Next post: