Umiddelbart vil de fleste mene, at det er meget begrænset, hvad en enkelt papirclips kan bruges til.

 Forleden var jeg i en undervisningssituation, hvor øvelsen hed: Hver gruppe får 5 min. til at liste alle tænkelige muligheder op på, hvad en papirklips kan bruges til. Vi måtte indrømme, at der næsten ingen begrænsninger er når man først kommer i gang.

 Dog er børn MEGET bedre til, at løse opgaven end voksne. Jeg kan ikke huske hvor mange % bedre, men det var meget.

 Kan I gætte hvorfor?

Svaret ligger i, at børn er så dejlig umiddelbare. De er endnu ikke fastlåst i nogen systemer og kasser.

De ligger ikke under for ”Man skal” eller ”Man kan kun”.

De meget bedre til at tænke i nye muligheder.

 Jeg husker at min egen datter ofte brugte bøger til, at lægge ud på gulvet og lege jorden er giftig rundt på dem. Eller hun brugte bøger til at lave indhegning til nogle legetøjsdyr.

Jeg tror vi voksne kan lære noget af det. Vi lader vores tanker begrænse os, alt for hurtigt.

Indenfor mindfulness hedder begrebet ”Beginner’s mind”.

begynder sind skilt

Jeg skrev også lidt om dette sidst i nyhedsbrevet. Dermed ikke sagt, at vi skal løbe rundt som børn hele tiden, men i nogle situationer kan vi have godt af at huske på det. Når man f.eks. i firmaer skal arbejde med innovation.

Eller når man som fyret pga. stress, skal tænke i nye jobmuligheder. Fordi det kan være svært at få job indenfor det fag du forlod, eller fordi du skal finde et job, hvor du ikke vil få stress igen. Måske indenfor et andet fagområde, hvor du kan tage hensyn til dig selv.

Nu vi er i gang, skal I også lige, have denne sjove undersøgelse:

En norsk student, Marte Heggelund har lavet nogle statistiske beregninger på, hvad clips bliver brugt til. Hun kom frem til, at af 100.000 clips bliver 19.143 brugt som pokerindsats, 15.556 mistes, 14.163 bliver ødelagt under telefonsamtaler, 8.504 bruges til at rense negle og piber og 5.434 clips bliver brugt som tandstikker