Febuar måned i Mindfulness havens guide

Hver måned året igennem gør jeg mig nogle tanker og udfører nogle ting i haven. Som noget nyt i 2017, så vil jeg gerne indvie dig i det. Sådan, at du (hvis du er haveejer) kan blive inspireret og få lyst til, at lave din egen Mindfulness have. Hvor du kan finde helse i krop og sjæl.

Du kan følge med her på bloggen trin for trin.

Cirka en gang om måneden vil der komme et blogindlæg omhandlende dette emne.

Januar indlægget kan du genlæse HER

 

Februar er den måned, hvor jeg bestiller frø

Frø af alle mulige slags, både til blomster, krydderurter og grønsager

Jeg bestiller frø over nettet. Forskellige steder fra. Nogle steder skal man være hurtig, for mange andre havefolk er i gang med det samme lige nu.

Selvfølgelig kan man vente til der kommer små frøposer i alle supermarkeder, men så er det også de mest almindelige frø du finder her. De er også fine, at starte ud med, hvis du er nybegynder.

Her er frøposer fra sidste år, hvor jeg købte nogle i frøbutikken. Det var gode økologiske frø.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du er interesseret i at tage frø fra dine egne planter senere på året, så husk, at købe nogle der IKKE er F1 hybrider. De kan nemlig som regel ikke ”genbruges”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis det er blomster, der ikke skal tages frø fra, så køber jeg dem bare hos en webshop, der hedder” Billige frø”. Det er frøposer fra dem, der ligger herover på bordet.

Det altid spændende at få dem med posten og sidde og studere de forskellige frø. Hvor små og store de er.

I år har jeg også bestilt frø hos Camilla Plum. For hun reklamerer med at hendes, ikke er F1 og økologiske. Jeg har købt udmærket frø derfra før. Så det er de særlige og dem jeg vil at tage frø af.

Du kan også holde øje med, hvor der vil komme ”Frøpop up event”. Hold øje på nettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er foreninger som ”Frøsamlerne”, der står for flere af dem. Her kan du også bytte frø med andre.

Frøsamlerne har en stor genbank, der kun bliver holdt” i live” ved, at medlemmerne bytter frø og tager sig af sjældne frø.

.

Hvilken har jeg valgt

Hos Camilla Plum har jeg bestilt frø til: Spiselige Appelsin tagetes (de er gode til at pynte salat skålen og så mellem grønsagerne til at tiltrække nyttige insekter), gammeldags stokroser (har en ide om at mit gamle bondehus bør have stokroser), lilla gulerødder (da de indeholder masser af antioxidanter), grønkål (der tåler frost), lysegrønne græskar, små runde rødbeder (gode til knoldet lerjord) og søde tomat.

Hos Billige frø har jeg bestilt: Stolt kavaler, Mamelukærme, kornblomst, Asters, Brudeslør, Sted moder, Kæmpeslør, Nelliker, Frøkenhat, Små solsikke og tallerkensmækker.

Jeg selv og besøgende i min have, elsker de her kendte og gammeldags blomster. De giver ro og vækker minder. De fleste er heller ikke for kraftige i deres farver, da nogle stressramte ikke tåler det. De er til min blomster have, hvor jeg senere på året kan hente blomsterbuketter. Her sidder besøgende på en ”Stille dag” ofte og mediterer.

Derudover har jeg hos billige frø bestilt: Dild, salat, spinat, fennikel, squash, basilikum, koriander, bønner, rukula, grønkål, alm. gulerødder, blegselleri, skovjordbær. Mange af dem har jeg bestilt her fordi de er noget vi spiser meget af.

Desuden lærte jeg sidste år at der er nogle år vil gå mange frø til, fordi duer spiser spirer, snegle spiser spirer og muligvis spiser mosegrise også deres ration. Eller det er meget tørt når du sår og frøene får for lidt vand/regn.

Disse er til min grønsagshave. Besøgende i haven elsker, at se noget gro. Det giver mening, hvis man er et sted i sit liv hvor man leder efter det meningsfulde.

Det er også med til at vise mangfoldighed og inspirere til selv at dyrke grønsager.

Derudover er der frø fra sidste år i mit køleskab, som jeg selv har høstet sidste år. Så jeg får rigeligt travlt.

Månedens opgave:

Find ud af hvilken frø du vil bestille og hvorfor? Hvilken blomster giver dig ro? Og hvilken grønsager må du bare have? Hvor meget arbejde orker du? Vær realistisk så du også har tid til, at nyde alle herlighederne i din have.